OBLIGATIONER: Danmark lidt ned - Spændudvidelse

Udgivet den 04-11-1996  |  kl. 13:22  |  

De danske obligationer faldt mandag en smule tilbage under lav aktivitet. Omkring kl. 13.00 blev den 10-årige danske statsobligation 8 pct. 2006 handlet i 107,30   34, mens den tyske Bund future blev handlet i 99,42 mod 99,37 i åbning. Det betød, at det dansk-tyske rentespænd blev udvidet med et par basispoint til 88 bp., hvor markedet vurderes at have det første stop. Brydes dette punkt, kan spændet blive udvidet yderligere, vurderes det.

Udsigterne for resten af dagen tyder ifølge markedsdeltagere på, at der fortsat vil være en stille handel. Der offentliggøres således ingen vigtige nøgletal, og eftermiddagens valutareserver fra Danmark ventes ikke at rykke i markedet.

Den nuværende regeringsuro har endnu ikke spillet ind på markedet, da det ikke ventes, at regeringen bliver væltet på det punkt.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder