OBLIGATIONER: På niveauet - Stabilisering

Udgivet den 04-10-2002  |  kl. 18:10  |  

Det danske obligationsmarked synes endelig at have stabiliseret sig, efter at september bød på nogle store udsving på markedet.

Den nye toneangivende statsobligation 5 pct. 2013 lå ved lukningen i kurs 102,35, hvilket var marginalt lavere i forhold til torsdagens kurs på 102,42. Den mere langsigtede realkreditobligation 6 pct. 2032 lå fredag i 99,93, hvilket var marginalt højere end torsdagens niveau på 99,87.

Dagens fokus var rettet mod USA. Den amerikanske beskæftigelse udviste et direkte fald i september på 43.000 personer, viste den amerikanske beskæftigelsesrapport fredag.

Alligevel faldt ledigheden til 5,6 pct. fra 5,7 pct. i august. Det skyldes, at fremgangen i beskæftigelsen i august blev revideret op til 107.000 personer fra en fremgang på 39.000.

De gennemsnitlige timelønninger steg i september med 0,3 pct. til 3,0 pct. på årsbasis.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder