OBLIGATIONER: Retningsløst marked - fortsat lav inflation

Udgivet den 15-09-2005  |  kl. 17:05  |  

Det var et retningsløst marked for de danske obligationer torsdag, hvor der kom flere nøgletal fra USA, som dog ikke formåede at påvirke stemningen og kurserne i høj grad.

Den toneangivende 10-årige statsobligation 4 pct. 2015 handledes torsdag eftermiddag højere i 107,94 i forhold til 108,17 onsdag eftermiddag. Den 30-årige realkreditobligation 5 pct. 2035 lå ligeledes højere i 102,7 i forhold til 102,68 omkring onsdagens lukketid.

De amerikanske forbrugerpriser steg med 0,5 pct. i august, hvilket var helt på niveau med konsensus-forventningen. Kerne-inflationen, dvs. priserne excl. fødevarer og energi, steg kun med 0,1 pct. mod de ventede 0,2 pct.

Inflationen ser dermed ud til at være under kontrol ugen inden Feds rentemøde, hvor der fra markedets side for første gang er tvivl om, hvorvidt renten bliver sat op. Hvis renten bliver fastholdt på det nuværende niveau, kan der komme kraftige kursstigninger på obligationsmarkederne.

Udgivet af: NPinvestordk