Obligationer/middag: Fortsat dans på stedet

Udgivet den 04-12-2024  |  kl. 12:11  |  

Forsigtige udsving præger obligationsmarkedet onsdag middag, hvor renten på den tiårige toneangivende danske statsobligation ligger på 1,79 pct.

Det er et blot et enkelt basispoint højere end lukkeniveauet tirsdag eftermiddag, og et basispoint lavere end åbningsniveauet onsdag morgen.

Dermed fortsætter den meget rolige tendens, som også gjaldt tirsdagens renteudvikling efter et fald på 6 basispoint på ugens første handelsdag.

Onsdagens makropolitiske højdepunkter ser ud til at blive eftermiddagens tale fra topchefen i Den Europæiske Centralbank, ECB, Christine Lagarde, som bliver hendes sidste inden rentemødet i EBC i næste uge. Og efter dansk lukketid følger den amerikanske forbundsbanks præsident, Jerome Powell, efter.

Som altid vil handlerne lytte opmærksomt efter antydninger af de to centralbankchefers renteintentioner.

For ECB er spørgsmålet, om centralbanken sænker renten med 0,25 eller 0,50 pct.point. Den amerikanske centralbank står derimod med valget mellem at sænke renten eller fastholde.

Der rentemøde i ECB den 12. december og i USA en uge efter - den 18. december.

TO INTERESSANTE USA-TAL

Senere onsdag - kl. 14.15 - kommer der tal for beskæftigelsen i USA - ADP-beskæftigelsestal - for november. Det ventes at vise en stigning på 150.000 ifølge estimater fra Bloomberg. Det er et fald fra 233.000 i oktober.

Kl. 16.00 offentliggøres tal for udviklingen i ISM-indekset for servicesektoren. Tallet er vigtigt, da sektoren fylder 70-80 pct. af den amerikanske økonomi. ISM-indekset ventes at falde marginalt til 55,7 i november fra 56,0 i oktober, som var det højeste tal siden juli 2022.

.\\˙ MarketWire

Henning Lars Nielsen

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Intraday❯ 

Seneste nyheder

17:56 Europa/lukning: Toldkrig sendte bilproducenter ned - forsvarsaktier steg igen
17:06 Tirsdagens obligationer: Nervøsitet og øget oprustning holdt renten i skak
17:05 Tirsdagens aktier: Trumps toldkrig sendte C25 ud i største fald i år
17:04 Ontario giver svar på tiltale: 25 pct. afgift på strøm til USA
16:37 Kinesisk havneoperatør sælger havneandel til Blackrock-konsortium efter pres fra Trump
16:28 Gubra smider hele opturen fra milliardaftale med Abbvie
15:51 Zealands nedtur skyldes ifølge Nordnets investeringsøkonom Gubras partnerskab
15:46 USA/åbning: Amerikanske aktier fortsætter ned - Nvidia bremser faldet
15:03 Nordea bogfører trecifret milliontab på Odsherred Forsyning
14:58 USA's finansminister skyder Wall Streets bekymringer ned - toldpolitik løber efter planen
14:32 USA/tendens: Udsigt til anden røde dag i træk for amerikanske aktier
13:52 Handlere skruer op: Ser nu tre rentenedsættelser fra den amerikanske centralbank
13:42 Disse 5 small-cap aktier er hedgefondenes favoritter
13:37 Euro rammer stærkeste niveau mod dollar i år oven på EU's varslede milliarder til forsvaret
13:31 Europa/aktier: Toldkrig trykker bilproducenter ned - forsvarsaktier stiger igen
13:10 Amerikansk detailkæmpe spår usikkerhed om forbrugere og told
12:45 Morgan Stanley ser nu ubrudt stime af rentenedsættelser fra ECB frem til juni
12:44 Kina svarer igen på amerikansk told - suspenderer amerikanske eksportører
11:56 Obligationer/middag: Nervøse investorer søger tryghed i obligationer og sender renten ned
11:34 Aktier/middag: Toldkrig tvinger markedet i rødt