Obligationer/middag: Politisk kaos i Tyskland sender renterne opad

Udgivet den 07-11-2024  |  kl. 12:27  |  

Efter en rolig åbning torsdag morgen på det danske obligationsmarked er renterne i løbet af formiddagen kørt en del i vejret.

Samme tendens ses syd for grænsen, i Tyskland, hvor regeringen synes tæt på et kollaps.

Ifølge Bloomberg News stiger de tyske renter torsdag på spekulationer om øgede tyske obligationsudstedelser næste år under en ny regering, der kan være mere tolerant over for at øge gælden.

Den tiårige tyske rente er torsdag middag steget 8 basispoint til 2,48 pct., og herhjemme er renten på den tiårige danske statsobligation steget 7 basispoint til 2,24 pct.

- Mens Trump kommer ind i Det Hvide Hus med et stærkt mandat, er der politisk kaos i Europas vigtigste økonomi, skriver Jyske Bank i en kommentar.

Forbundskansler Olaf Scholz fyrede sin finansminister onsdag aften, og derefter meddelte tre andre ministre selv deres afgang.

Og torsdag siger Tysklands præsident, Frank-Walter Steinmeier, ifølge Ritzau, at han er klar til at udskrive valg.

- Jeg er klar til at opløse parlamentet efter en tillidsafstemning, siger Steinmeier torsdag formiddag. Det er uklart, hvornår en tillidsafstemning kan blive afholdt.

Der er flere vigtige begivenheder resten af dagen. Klokken 13 leverer Bank of England rentemelding. Ifølge estimater fra Bloomberg venter analytikere, at renten sænkes med 25 basispoint til 4,75 pct.

Efter dansk lukketid kommer der rentemelding fra den amerikanske centralbank. Den ledende rente ventes sænket 25 basispoint til 4,50-4,75 pct. ifølge estimater fra Bloomberg News.

Torsdag formiddag har svenske Riksbanken sænket sin ledende rente som ventet til 2,75 pct. fra 3,25 pct., mens Norges Bank på sit møde fastholdt renten - som ventet - på 4,5 pct.

Dagens amerikanske nøgletal omfatter den ugentlige opgørelse af nytilmeldte ledige, der offentliggøres kl. 14.30. 222.000 amerikanere ventes at have stillet sig op i arbejdsløshedskøen for første gang mod 216.000 ugen før.

.\\˙ MarketWire

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Intraday❯ 

Seneste nyheder

09:39 DFDS-topchef: Finansiel præstation i Ekol-handel blandt årsagerne til aflyst køb
09:25 Aktier/åbning: Lidt højere marked med flotte plusser til GN, Novonesis og Genmab
09:14 Novonesis overrasker med oppræcisering i stærkt tredje kvartal
09:08 Ambus kursmål skåret til 130 kr. efter regnskab hos Redburn
09:06 Obligationer/åbning: Stort set uændret rente på dag med rentemøder
09:02 DFDS' Torben Carlsen ser først økonomisk afmatning i Europa vende i 2025
08:58 Torm fortsætter vækst og betaler udbytte - men lavere fragtpriser giver nedjustering
08:45 Vestas får sænket anbefaling af Bank of America efter Trump-sejr og regnskab
08:31 GN-topchef: Vi når formentlig ikke vending til positivt marked i Enterprise i år
08:31 Aktier/tendens: Ny stime af regnskaber - opjustering fra Novonesis, Genmab, men GN sænker
08:23 Gubra vender driftsindtjeningen til plus i tredje kvartal drevet af fedme
07:49 DFDS' fragtmængder og passagerantal hjulpet af rutetilgang
07:45 Korr: Obligationer/tendens: Udsigt til uændret åbning på dag med rentemøder
07:37 Genmabs lukning i USA indikerer positiv åbning
07:35 Zealand Pharma OVERBLIK Q3: Opmuntrende pipeline overskygger underskud
07:27 Obligationer/tendens: Udsigt til uændret åbning på dag med rentemøder
07:07 Genmabs kursmål sættes ned af amerikanske TD Cowen efter regnskab
07:05 Ørsteds kursmål sænkes hos HSBC efter regnskab og Trump-sejr
06:49 Pandora får løftet kursmålet hos JPMorgan efter regnskab
06:46 Råvarer: Oliepris dykker let på udsigt til Trump i Det Hvide Hus