Obligationer/middag: Rentefald efter tyske tillidstal

Udgivet den 15-10-2024  |  kl. 11:48  |  

Formiddagens tyske tal for de finansielles aktørers tillid til fremtiden fik renten til at tage et mindre dyk, som fastholdes ved middagstid.

Tallene - det såkaldte ZEW-indeks - viser, at tysk økonomi fortsat kæmper med at komme ovenpå.

Omvendt begynder de finansielle aktører at blive mere optimistiske i forhold til fremtiden, hvor forventningsindekset steg til 13,1 i oktober fra 3,6 måneden før mod ventet 10,0.

- Det er dog til mærkbar forskel fra sommeren, hvor forventningerne til fremtiden lå på over 40. Tilliden til fremtiden må dermed stadig siges at ligge lavt, skriver Anton Thorell Carøe, der er økonom hos Arbejdernes Landsbank, i en kommentar.

Den del af ZEW-indekset, som afspejler vurderingen af den nuværende økonomiske situation, faldt omvendt til minus 86,9 fra minus 84,5.

- Det er det ringeste siden begyndelsen på coronakrisen, konstaterer økonomen.

Inden tallene lå renten på den danske tiårige statsobligation i 2,10 pct., men efter er den faldet til 2,08 pct., hvilket er 6 basispoint lavere end mandag.

I eftermiddag kommer der amerikanske tillidstal målt på Empire Manufacturing-indekset fra New York.

Erhvervstilliden ventes i oktober at være faldet markant efter en mere væsentlig stigning måneden før. Indekset ventes at falde til 3,6 fra 11,5 i september, da indekset steg fra minus 4,6.

TUNGT MAKRONYT I SLUTNINGEN AF UGEN

Ugens helt tunge makromeldinger kommer mod slutningen i form af rentemødet i Den Europæiske Centralbank, ECB. Her er det forventningen, at centralbanken med Christine Lagarde i spidsen vil sænke renten for tredje gang i år med 25 basispoint.

.\\˙ MarketWire

Charlotte Mackeprang

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Intraday❯ 

Seneste nyheder

06:34 Mærsks konkurrenter i Asien slår alle bak fredag
06:32 Asien: Asiatiske aktiebørser taber pusten
06:32 Valuta: Sidelæns handel mens øjnene rettes mod Trumps indsættelse
06:32 USA/T-bond: Renterne faldt trods boomende erhvervstillid - detailsalgstal trak ned
06:32 USA/lukning: Morgan Stanley fortsatte bankfesten - men grøn start løb ud i sandet
06:30 Kalender med link - fredag den 17. januar
18:11 Torsdagens aktier: Sur dag for Mærsk, de grønne, og ISS i negativt marked - KORR
17:55 Europa/aktier: Luksus og teknologi i dominerende rolle
17:27 Torsdagens obligationer: Tilbage til udgangspunktet efter små udsving - KORR
17:09 Torsdagens aktier: Sur dag for Mærsk, de grønne, og ISS i negativt marked
17:06 Torsdagen obligationer: Tilbage til udgangspunktet efter små udsving
16:38 Feds Waller signalerer mulighed for rentenedsættelse i første halvår
16:04 Britisk lagerhotel falder markant: Analytikere ser fortsat pres på indtjeningen
15:49 Apple må se sig overhalet i Kina: Er nu kun treer målt på markedsandele i mobilsegmentet
15:47 USA/åbning: Nølende fremgang i den indledende handel
14:44 Amerikansk aktivitetsindeks overrasker massivt: Optimismen er stor inden Trumps indsættelse
14:15 Morgan Stanley leverer større indtægter end ventet og stiger i formarkedet
13:55 Luksusaktier i fuldt firspring i Europa efter godt nyt fra gigant
13:39 USA/tendens: Nølende fremgang på Wall Street
12:49 Supermarkedskæden Target opjusterer salgsforventningerne efter stærkt julesalg