Obligationer/middag: Renten fortsætter op efter stærk jobrapport og før inflationstal

Udgivet den 13-01-2025  |  kl. 11:52  |  

Renterne stiger mandag, hvor handlerne dermed fortsætter i samme spor som udviklingen op til weekenden.

Her blev renterne sendt op af en overraskende stærk jobrapport fra USA, hvor der blev skabt markant flere job i december end ventet. Det har fået investorerne til kun at vente en enkelt rentenedsættelse fra den amerikanske centralbank i år, som først ventes at ske til oktober. For godt en måned siden var forventningen fire rentenedsættelser i år.

Jobrapporten sendte fredag den tiårige danske rente op med 4 basispoint til 2,26 pct., og mandag stiger renten yderligere 5 basispoint til 2,31 pct.

Næste indikation for tilstanden i den amerikanske økonomi finder sted onsdag, hvor der er lander dugfriske forbrugerpriser.

- Ugens klart vigtigste nøgletal bliver onsdagens inflationstal fra USA. Investorerne har gennem de sidste par måneder fået meget fokus på inflationsudviklingen igen, da inflationen igen har vist sig at være sejlivet. Den amerikanske centralbank, Federal Reserve, har også selv indstillet sigtekornet på inflationstallene igen, og inflationsudviklingen har været altafgørende for, at centralbanken har trukket i land i forhold til, hvor meget længere renten skal ned, skriver Mathias Dollerup Sproegel, der er seniorøkonom hos Sydbank, i en kommentar.

Foruden inflationsrapporten byder ugen også på tal for det amerikanske detailsalg torsdag.

.\\˙ MarketWire

Trine Vestergaard

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Intraday❯ 

Seneste nyheder

17:52 Europa/lukning: Trumps toldvarsel gav trykket fredagsstemning
17:15 Fredagens obligationer: Marginale rentefald præget af Trumps toldvarsler og inflationstal
17:14 Fredagens aktier: Teknisk fremgang til Novonesis mens Trump lagde låg på stemningen
15:46 USA/åbning: Nvidia atter under pres i let rød start
15:40 Nye inflationstal baner vej for rentenedsættelse i ECB - kan ske allerede torsdag
15:03 Tørlastindeks fortsætter grøn stime med 12. dag med plus
14:25 USA/tendens: Inflationstal tager fokus inden ventet grøn start
13:24 Greenmobilitys strategiskifte gav pote i 2024: Mere vækst venter i 2025
13:09 Trump er ved at miste grebet om Wall Street: Investorer vil snart håbe på indgreb
13:05 Gubra-aktien ramt af mindre fokus på succesfuld kontraktforretning vurderer Kempen
12:59 Skakos finansdirektør takker af efter knap tre år
12:58 Europa/aktier: Trumps toldvarsel giver trykket fredagsstemning
12:19 Obligationer/middag: Små rentefald præget af Trumps toldtrusler
11:51 Aktier/middag: Småsur fredagstemning med teknisk fokus på Novonesis og Coloplast
11:40 Europæiske inflationstal til den lave side presser renterne lidt ned
11:35 Gubra sendes til tælling efter årsregnskab
10:53 GN nærmer sig laveste niveau siden 2023 på Trumps toldtrusler
09:23 Aktier/åbning: Mærsk går til bunds oven på de seneste toldtrusler fra Trump
09:17 Aarsleff-aktien falder 7 pct. efter regnskab: Indtjeningen skuffer analytikerne
08:53 Obligationer/åbning: Investorerne søger i ly for Trumps toldtrusler - renten falder