Obligationer/middag: Renten stiger på skuffende inflationstal

Udgivet den 03-06-2014  |  kl. 12:00  |  

Renterne på det danske obligationsmarked stiger tirsdag middag, efter at en foreløbig opgørelse over forbrugerprisudviklingen fra Eurostat viste, at inflationen i eurozonen steg mindre end ventet i maj. Reaktionen på obligationsmarkedet er dog umiddelbart en smule mærkelig, da den lave inflation alt andet lige burde kalde på lempelser fra Den Europæiske Centralbank, ECB.

Renten på den toneangivende 10-årige statsobligation med udløb i 2023 ligger tirsdag middag i 1,43 pct., hvilket er en stigning på fire basispoint fra lukkeniveauet mandag og tre basispoint fra niveauet umiddelbart før offentliggørelsen af de foreløbige inflationstal for eurozonen.

Den foreløbige opgørelse over forbrugerpriserne i eurozonen viste, at priserne steg 0,5 pct. mod 0,7 pct. i april og en ventet stigning på 0,6 pct. ifølge estimater indsamlet af Bloomberg. Blandt de 38 adspurgte økonomer lød estimaterne på mellem 0,5 pct. og 0,9 pct., men kun henholdsvis tre og en analytiker lå på yderpunkterne.

Der spekuleres i, at den lave inflation vil være ensbetydende med, at ECB bliver nødt til at gribe ind ved torsdagens rentemøde, da den aftagende inflation er skidt for det økonomiske opsving. ECB styrer efter en inflation på 2 pct., og dermed er den nuværende et pænt stykke fra målet.

- ECB kan ikke blive ved med at leve med, at inflationen falder. Efter rentemødet i sidste måned erklærede Draghi sig også klar til handling i juni, hvis det bliver nødvendigt. Dagens foreløbige opgørelse sender yderligere brænde til bålet, og vi har således svært ved at se, hvordan ECB kommer uden om et indgreb ved junis rentemøde denne uge. Vi forventer således, at Draghi vil hive pengepolitiske lempelser op af hatten på torsdag, skriver Ulrikke Ekelund, der er cheføkonom hos BRFkredit, i en kommentar.

På makrofronten kommer der senere tirsdag nyt om de amerikanske fabriksordrer Nationalbankens valutareserve herhjemme.

De amerikanske fabriksordrer ventes at stige til 0,5 pct. i april fra 1,1 pct. måneden før, mens valutareserven ventes at lande på 438,3 mia. kr. i maj, hvilket er helt på samme niveau som måneden før.

/ritzau/FINANS

Aske Muff +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

06:34 Mærsks konkurrenter i Asien slår alle bak fredag
06:32 Asien: Asiatiske aktiebørser taber pusten
06:32 Valuta: Sidelæns handel mens øjnene rettes mod Trumps indsættelse
06:32 USA/T-bond: Renterne faldt trods boomende erhvervstillid - detailsalgstal trak ned
06:32 USA/lukning: Morgan Stanley fortsatte bankfesten - men grøn start løb ud i sandet
06:30 Kalender med link - fredag den 17. januar
18:11 Torsdagens aktier: Sur dag for Mærsk, de grønne, og ISS i negativt marked - KORR
17:55 Europa/aktier: Luksus og teknologi i dominerende rolle
17:27 Torsdagens obligationer: Tilbage til udgangspunktet efter små udsving - KORR
17:09 Torsdagens aktier: Sur dag for Mærsk, de grønne, og ISS i negativt marked
17:06 Torsdagen obligationer: Tilbage til udgangspunktet efter små udsving
16:38 Feds Waller signalerer mulighed for rentenedsættelse i første halvår
16:04 Britisk lagerhotel falder markant: Analytikere ser fortsat pres på indtjeningen
15:49 Apple må se sig overhalet i Kina: Er nu kun treer målt på markedsandele i mobilsegmentet
15:47 USA/åbning: Nølende fremgang i den indledende handel
14:44 Amerikansk aktivitetsindeks overrasker massivt: Optimismen er stor inden Trumps indsættelse
14:15 Morgan Stanley leverer større indtægter end ventet og stiger i formarkedet
13:55 Luksusaktier i fuldt firspring i Europa efter godt nyt fra gigant
13:39 USA/tendens: Nølende fremgang på Wall Street
12:49 Supermarkedskæden Target opjusterer salgsforventningerne efter stærkt julesalg