Obligationer/middag: Renterne kravler op mens vi venter på jobrapport

Udgivet den 07-06-2024  |  kl. 11:54  |  

De danske statsrenter er kommet lidt i omdrejninger fredag forud for offentliggørelsen af den amerikanske jobrapport.

Renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation stiger 4 basispoint til 2,57 pct. efter et plus på 2 basispoint torsdag.

Torsdag var det Den Europæiske Centralbank, ECB, der var i fokus, da den sænkede indskudsrenten 25 basispoint til 3,75 pct. Samtidig skruede centralbanken dog op for vækst- og inflationsskønnet i eurozonen og påpegede, at den ledende rente meget vel kan forblive i restriktivt terræn et godt stykke ind i næste år.

Frem mod fredagens jobrapport fra USA venter økonomerne ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News en jobskabelse uden for landbruget på 180.000 mod 175.000 måneden før.

Et andet vigtigt element i arbejdsmarkedsrapporten er statistikken over lønudviklingen, hvor der på årsbasis ventes et løft i de gennemsnitlige timelønninger på 3,9 pct., som det også var tilfældet måneden før.

Jobrapporten kan blive afgørende for, hvor meget den amerikanske centralbank, Federal Reserve, vil sænke renten i år. Torsdag blev der skruet op for forventningerne, og der ventes lige nu to nedsættelser.

Onsdag og torsdag har handlerne dog fået et indblik i den private jobrapport fra ADP, der viste en lavere jobskabelse end ventet, og antallet af nytilmeldte ledige, som sidste uge var højere end ventet.

Fra morgenstunden har tyske handelstal vist en større vækst i eksporten end ventet i april, imens importen steg fire gange så meget som ventet. Derfor var handelsoverskuddet i årets fjerde måned lidt lavere end ventet.

Samtidig skuffede den tyske industriproduktion i samme måned en spids, mens produktionen herhjemme bragede i vejret takket være særligt medicinalindustrien, oplyser Danmarks Statistik.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Intraday❯ 

Seneste nyheder

13:18 Kinesisk smykkekoncern ramt hårdt af rekordhøj guldpris
13:10 Europa/aktier: Den sure stemning har taget fat trods pæne regnskaber
12:51 Obligationer/middag: Renter fortsætter i vejret på dag spækket med centralbanktaler
12:14 Gjensidige taber fortsat penge på danske privatkunder trods prisstigninger
11:45 Aktier/middag: Afdæmpet reaktion på Mærsks opjustering i rødt marked anført af GN
11:39 Tryg rykker rundt i ledelsen før præsentation af ny strategi
10:03 GN udbygger kedelig rekord: Fortsætter i længste nedtur nogensinde
09:31 Aktier/åbning: Mærsks opjustering bliver mødt med skuldertræk hos investorerne
09:25 Demant og GN sendes i hver sin retning efter indledt dækning hos Goldman
09:01 Obligationer/åbning: Renteopturen fortsætter efter øgede forventninger til Trump-sejr
08:45 Mærsks opjustering kvitteres med løftet kursmål hos fransk børshus
08:33 Mærsk spås stigning på 4 pct. af DNB efter nye tal
08:22 Aktier/tendens: Mærsk kan trække op i eliteindeks efter opjustering
08:16 Tysk softwaregigant opjusterer: Lukrativ cloud-forretning bliver ved med at levere
08:06 Råvarer: Oliepriserne falder da bekymring for Kinas efterspørgsel tynger markedet
07:51 Leo Pharma snupper IR-chef fra Danske Bank før mulig børsnotering
07:45 Norsk storbank ser større efterspørgsel på lån og tjener bedre end ventet
07:26 Embla Medical ser frem mod udvidet dækning i USA efter stærkt tredje kvartal
07:20 Obligationer/tendens: Rentestigning i sigte forud for taler fra ECB-direktører
07:10 Logitech løfter forventninger efter stigende efterspørgsel