Obligationer/middag: Rentero før eftermiddagens tal

Udgivet den 03-12-2012  |  kl. 10:48  |  

Formiddagens nøgletal fra Tyskland og Eurozonen bød ikke markedet på de store overraskelser, og status før eftermiddagens omgang er et uændret obligationsmarked.

Rente ligger mandag middag i 1,07 pct. for den tiårige, toneangivende statsobligation, hvilket er et enkelt basispoint højere end niveauet fredag ved børslukketid.

Over middag kommer der ISM-tal fra USA, der dækker over tilstanden hos de amerikanske indkøbschefer. Her ventes et fald, og det er meget muligt, at Orkanen Sandy har sat sine spor.

- Denne rapport vil også være negativt påvirket af orkanen, primært fordi en del virksomheder har lidt et produktionstab som følge af ødelæggelser, strømsvigt og lignende. Produktionstabet vil dog blive indhentet i de kommende måneder, så reelt er der kun tale om produktionsforskydninger, skriver Sydbanks seniorøkonom Werming K. Pedersen i en kommentar.

Bloombergs estimater indikerer et dyk i ISM Manufacturing til 51,5 i november fra 51,7 mens ISM Prisindekset ventes at falde til 53,5 fra 55,0.

Den tyske Bundestags godkendelse af støtten til Grækenland fredag har skabt ro på markederne, ikke mindst fordi der samtidig var en anerkendelse fra politikernes side af, at der vil komme flere tab på græske obligationer.

Den tyske tiårige rente er omtrent uændret i 1,38 pct. mens italienske og spanske tiårige oplever et rentefald på henholdsvis 6 og 9 basispoint til 4,42 og 5,20 pct.

/ritzau/FINANS

Bertil Barkholt Fruelund +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

12:14 Europa/aktier: Flad udvikling før Trumps indsættelse
11:52 Torm-aktien presset af halveret kursmål og sænket anbefaling
11:48 Obligationer/middag: Renten løftes en smule efter høgeagtig kommentar fra Holzmann
11:34 Aktier/middag: Vestas og Ørsted til bunds forud for Trumps indsættelsestale
11:26 Tysk våbenproducent får kæmpeordre og godkendelse - aktien i højeste niveau nogensinde
11:12 JPMorgan-strateg spår større vækst hos amerikanske selskaber end hos europæiske
10:40 Morgan Stanley ser gode muligheder i Carlsbergs Britvic-køb: Genoptager med "overvægt"
10:36 Vestas-aktien i laveste niveau i mere end fem år
09:43 Carlsberg får sænket kursmålet med knap 18 pct. hos fransk børshus
09:42 Danske Andelskassers Bank ser lavere resultat i investeringstungt 2025
09:37 Danske Bank venter stærkt fjerde kvartal fra Pandora og løfter kursmål
09:12 Storbanker venter amerikansk aktiefest under Trump
09:08 Aktier/åbning: Mærsk sendes til bunds i rødt marked efter skåret anbefaling og kursmål
08:53 Obligationer/åbning: Renterne starter i slæbegear - taler får fokus i eftermiddag
08:46 Norden får sænket kursmålet hos svensk børshus
08:28 Bitcoin sætter rekord i vente på indsættelsen af Donald Trump
08:20 Aktier/tendens: Mærsk i fokus med sænket anbefaling og kursmål - markedet venter på Trump
07:29 Råvarer: Oliepriserne falder da markedet afventer indsættelsen af præsident Donald Trump
07:20 Donald Trump har lanceret ny kryptovaluta som allerede er milliarder værd
07:07 Sydbank: Spænd selen - Donald Trump kan starte toldkrig mandag