Obligationer/middag: Uændrede renter inden rentemøder senere på ugen vil sætte retningen

Udgivet den 09-12-2024  |  kl. 11:58  |  

Efter små fald fra morgenstunden stiger renterne på det danske obligationsmarked op mod middag og ligger dermed uændret fra fredag eftermiddag.

Det sker som start på en uge, der bliver præget af rentemøder flere steder og i særdeleshed hos Den Europæiske Centralbank (ECB), som torsdag ventes at sætte sin ledende rente yderligere ned.

Ved middagstid ligger renten på den toneangivende danske tiårige statsobligation på 1,81 pct. Det sker efter, at renten fra morgenstunden mandag var nede og runde 1,79 pct.

- Der er lagt op til en ny uge, hvor der venter flere rentenedsættelser fra centralbankerne. Således er der rentemøder i Schweiz, i Canada og i euroområdet, og alle steder venter investorerne, at der kommer yderligere lempelser i pengepolitikken. For det danske marked er der selvsagt størst fokus på torsdagens møde i Den Europæiske Centralbank, skriver Jan Størup Nielsen, der er chefanalytiker hos Nordea, i en kommentar.

- Her venter både vi og markederne, at styringsrenten nedsættes med 25 basispoint. Det kan dog ikke helt udelukkes, at centralbanken vælger en større nedsættelse på 50 basispoint som modsvar på de seneste måneders svage økonomiske nøgletal, fortsætter han.

Der er i øvrigt ingen større nøgletal i kalenderen mandag. Blandt de mindre kom der fra morgenstunden ny opgørelse over betalingsbalancen herhjemme i oktober.

Opgørelsen viste et stort løft i overskuddet til 48,8 mia. kr. fra 36,2 mia. kr i september.

.\\˙ MarketWire

Frederik Olling Milbæk

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Intraday❯ 

Seneste nyheder

17:51 Europa/lukning: Dansk i top og bund af rødt marked trykket af jobtal
17:03 Fredagens obligationer: Renterne steg igen efter stærk amerikansk jobrapport
17:02 Fredagens aktier: Ambu trodsede rødt marked med kæmpe stigning efter opjustering
15:40 USA/åbning: Teknologinavne i bund efter stærke jobtal - Delta Air Lines går mod strømmen
15:26 Ambus finansdirektør: Stærk årsstart bag opjustering - fokus på kortsigtet succes og langsigtet vækst
14:43 Stærk jobrapport sender renterne i vejret og aktierne i dyndet
14:40 Efter stærk jobrapport: Økonom sår tvivl om flere rentenedsættelser i USA
14:31 USA: Jobskabelsen var klart stærkere end ventet i december
14:00 Ørsted får skåret over 20 pct. af kursmålet hos Nykredit
13:53 USA/tendens: Delta Air Lines belønnes for regnskab i nervøst marked før jobtal
13:44 Optur til apotekaktie efter bedre end forventet kvartal
13:05 B&O-topchef: Holder stand trods kinesisk nedgang forud for vigtigt strategiskifte
12:45 Europa/aktier: Britisk supermarkedskæde trækker ned i blandet marked - Ambu helt i top
12:06 Obligationer/middag: Renterne stiger fortsat frem mod imødeset arbejdsmarkedsrapport
11:33 Aktier/middag: Ambu skiller sig positivt ud efter opjustering i tæt på neutralt marked
10:35 Freetrailer indtager Ikea i Holland
09:59 Chemometec opjusterer forventningerne understøttet af salg og ordretilgang
09:19 Aktier/åbning: Ambu belønnes med tocifret kursstigning efter opjustering
09:08 Brøndby vil hente 171 mio. kr. ved salg af nye aktier
08:50 Brøndby vil hente 171 mio. kr. ved salg af nye aktier