Obligationer/tendens: Beskedne renteudsving i vente

Udgivet den 21-06-2012  |  kl. 07:16  |  

Det danske obligationsmarked ventes torsdag at åbne næsten uændret at dømme efter udviklingen i de amerikanske renter, der reagerede behersket på rentemødet i Federal Reserve onsdag. Centralbanken leverede akkurat det, som mange eksperter havde spået, nemlig en forlængelse af Operation Twist, der sigter mod at holde realkreditrenterne nede ved sælge korte obligationer og købe lange obligationer.

Renterne hoppede op og ned umiddelbart efter rentemeddelelsen, men torsdag morgen synes status at være, at renterne har bevæget sig relativt behersket. Den tiårige, amerikanske rente er siden dansk børslukketid onsdag blot steget 2 basispoint 1,63 pct. Den 30-årige rente er næsten uændret 2,71 pct. Den tiårige, danske rente lukkede onsdag i 1,43 pct. efter en rentestigning på omkring 10 basispoint.

Operation Twist er forlænget med seks måneder til udgangen af året, og centralbanken regner med at "twiste" for 267 mia. dollar. Det er muligt, at visse markedsdeltagere havde håbet på mere, og Federal Reserve holdt da også døren på klem for yderligere tiltag, hvis arbejdsmarkedet ikke fortsætter med at bedres. Bedringen på arbejdsmarkedet har været træg, og centralbanken hævede da også sit skøn for arbejdsløsheden, så den ved årets udgang nu ventes at være på 8,0-8,2 pct. mod tidligere 7,8-8,0 pct.

Centralbankens vækstskøn fik også et hak i tuden. Væksten ventes i indeværende år nu at udgøre mellem 1,9 og 2,4 pct., hvor det tidligere estimat var 2,4-2,9 pct. Endelig var meldingen, at økonomiske forhold tilsiger, at den ledende rente, fed funds, forbliver exceptionelt lav mindst indtil slutningen af 2014.

Torsdag rettes fokus ikke mindst mod spanske auktioner over statspapirer med løbetider på 2, 3 og 5 år. Der er også tyske og europæiske PMI-tal på tapetet samt forbrugertillidstal fra Euroland. I eftermiddag rettes fokus på amerikanske tal for nytilmeldte ledige, tillidsindekset Philadelphia Fed samt tal for salget af eksisterende boliger.

/ritzau/FINANS

Michael Lund +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

11:48 Aktier/middag: Vestas trækker op og Zealand Pharma ned i tæt på fladt marked
11:29 Novo-rival har imponerende fedmedata: Men for tidligt at bekymre sig vurderer storbank
11:10 Zealand-topchef håber på 7-9 pct. vægttab i vigtigt studie - kan åbne for dialoger
10:55 Forventningerne til dansk økonomi stiger i ny prognose
10:39 Amerikansk storbank tror på Pandora - hæver kursmål og estimater
10:20 Rockwools topchef om marginprognosen for andet halvår: Den er en smule pessimistisk
10:17 WSA-chef ser nye produkter give klare markedsandele i god start på 2024
09:24 Aktier/åbning: Zealand sendes i bund i ellers optimistisk marked
09:10 Zealand Pharma ser både omsætning og omkostninger vokse i første kvartal
08:38 Obligationer/åbning: Renten tager endnu et dyk ned efter amerikanske inflationstal
08:32 MT Højgaard Q1: Andet halvår skal få prognosen i mål
08:19 Roches fedmehåb leverer signifikant vægttab i fase 1-forsøg
08:14 Zealand Pharma ser både omsætning og omkostninger vokse i første kvartal
08:00 Stor forskel på fuldførte ungdomsuddannelser
07:59 WS Audiology fortsat på vækstsporet i andet kvartal efter positive lanceringer
07:56 Køkkenkoncernen TCM Group afværger salgstilbagegang med opkøbte Aubo
07:49 Aktier/tendens: Zealand Pharma og Nilfisk i fokus i ventet grøn åbning
07:40 Råvarer: Oliepriserne stiger på langsommere amerikansk inflation og stærk efterspørgsel
06:52 Obligationer/tendens: Rentefald efter amerikansk jobrapport kom onsdag
06:39 Asien: Begejstring på Wall Street smitter af i hele regionen