Obligationer/tendens: Flad åbning på rentemarkedet

Udgivet den 26-05-2014  |  kl. 07:39  |  

Obligationsmarkedet har udsigt til en åbning nogenlunde på niveau med fredagens lukkescenarie, hvor den toneangivende 10-årige danske statsobligation med udløb i 2023 endte med en uændret rente på 1,43 pct.

Siden dansk lukketid fredag har de amerikanske renter kun rykket sig marginalt, og mandag er helligdag i både USA og Storbritannien, så herfra kan markedet ikke hente impulser. Fredag lukkede den toneangivende 10-årige T-bond med en rente på 2,53 pct. efter et fald på 2 basispoint.

Nøgletalskalenderen er desuden særdeles mager med et estimat over tysk forbrugertillid som vigtigste offentliggørelse. Her er ventet et uændret niveau på 8,5 i markedsanalysegruppen GfKs undersøgelse. Derudover offentliggøres svensk detailsalg for april.

Weekendens præsidentvalg i Ukraine ser ud til at have givet sejr til rigmanden Petro Porosjenko i første runde, et resultat som seniorstrateg Henrik Drusebjerg fra Nordea betegner som positivt set med markedets øjne.

- Dermed undgås en anden runde, og samtidig er det et meget stærkt mandat til Porosjenko for at få skabt ro igen i Ukraine, hvilket han anses som den bedste til at sikre, skriver Drusebjerg i en kommentar.

- Fokus i løbet af de kommende timer og dage er reaktionen fra Rusland, der tidligere har sagt, at de vil acceptere valgresultatet. Hvis de stik imod alles forventninger ikke gør det, så udløser det en ny runde sanktioner fra Vesten og fornyet eskalering, tilføjer han.

/ritzau/FINANS

Sine Schack Vestergaard +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

17:51 Europa/lukning: Dansk i top og bund af rødt marked trykket af jobtal
17:03 Fredagens obligationer: Renterne steg igen efter stærk amerikansk jobrapport
17:02 Fredagens aktier: Ambu trodsede rødt marked med kæmpe stigning efter opjustering
15:40 USA/åbning: Teknologinavne i bund efter stærke jobtal - Delta Air Lines går mod strømmen
15:26 Ambus finansdirektør: Stærk årsstart bag opjustering - fokus på kortsigtet succes og langsigtet vækst
14:43 Stærk jobrapport sender renterne i vejret og aktierne i dyndet
14:40 Efter stærk jobrapport: Økonom sår tvivl om flere rentenedsættelser i USA
14:31 USA: Jobskabelsen var klart stærkere end ventet i december
14:00 Ørsted får skåret over 20 pct. af kursmålet hos Nykredit
13:53 USA/tendens: Delta Air Lines belønnes for regnskab i nervøst marked før jobtal
13:44 Optur til apotekaktie efter bedre end forventet kvartal
13:05 B&O-topchef: Holder stand trods kinesisk nedgang forud for vigtigt strategiskifte
12:45 Europa/aktier: Britisk supermarkedskæde trækker ned i blandet marked - Ambu helt i top
12:06 Obligationer/middag: Renterne stiger fortsat frem mod imødeset arbejdsmarkedsrapport
11:33 Aktier/middag: Ambu skiller sig positivt ud efter opjustering i tæt på neutralt marked
10:35 Freetrailer indtager Ikea i Holland
09:59 Chemometec opjusterer forventningerne understøttet af salg og ordretilgang
09:19 Aktier/åbning: Ambu belønnes med tocifret kursstigning efter opjustering
09:08 Brøndby vil hente 171 mio. kr. ved salg af nye aktier
08:50 Brøndby vil hente 171 mio. kr. ved salg af nye aktier