Obligationer/tendens: Fokus skifter fra Draghi til jobtal

Det danske obligationsmarked ventes at åbne med beskedne rentestigninger fredag. Mens fokus torsdag var stift rettet mod europæisk pengepolitik, efter at ECB for en gang skyld afveg fra sin normale praksis om ikke at forudsige, hvor renten vil ligge i fremtiden, rettes fokus fredag mod amerikansk pengepolitik.

Offentliggørelsen af den altid vigtige arbejdsmarkedsrapport, som ventes at vise pæn jobvækst i juni, kan nemlig være med til at give en indikation af, hvor tæt Federal Reserve er på at lette på speederen.

- Vi venter små/marginale rentestigninger på det danske obligationsmarked i dag. Da stor set alle forventer en rimelig solid arbejdsmarkedsrapport fra USA, vil en svag rapport kunne udløse relativt store rentefald, skriver Werming K. Pedersen, seniorøkonom i Sydbanks, i bankens morgenkommentar.

Den toneangivende 10-årige danske rente lukkede torsdag i 1,81 pct. svarende til et fald på 2 basispoint, og renten på den toneangivende 2-årige statsobligation sluttede ligeledes 2 basispoint lavere i 0,38 pct.

Renterne faldt umiddelbart kraftigt, da ECB-chef Mario Draghi overraskende udtalte, at ECB regner med, at renterne forbliver på de nuværende niveauer eller lavere i en længere periode, samtidig med at han pointerede, at centralbankens pengepolitik vil forblive lempelig, så længe der er behov for det.

- Draghi afviste på pressekonferencen at uddybe mere præcist, hvad en "extended period of time" helt dækker over, men det er formentlig ikke forkert at antage, at det dækker over det mellemlange sigt – altså omkring 18 måneder, og så længe den økonomiske udvikling er i overensstemmelse med ECB’s forecast, vurderer Henrik Drusebjerg, seniorstrateg i Nordea, ifølge en kommentar fra storbanken.

Dermed holder Nordea fast i sit synspunkt om ECBs ageren. Gør centralbanken noget i løbet af efteråret, vil det enten være direkte i form af en nedsættelse af renten eller indirekte via et LTRO-program rettet mod små- og mellemstore virksomheder, er vurderingen. I hvert fald indikerede Draghi, ifølge Henrik Drusebjerg, at hverken et sådant skridt eller negative indlånsrenter på nogen måde er udelukket.

- De faktorer ECB vurderer efter, nemlig inflationen, den økonomiske udvikling og kreditmekanismen peger ifølge Draghi på, at forværringen er aftaget i styrke, hvilket er det positive, men at der stadig er tale om en forværring, og at risikoen er til nedsiden, forklarer Henrik Drusebjerg.

Mens investorerne spekulerer på ECBs næste træk, kan de samtidig tænke over, hvornår Federal Reserve begynder at skære ned på de månedlige opkøb af stats- og boligobligationer. Meldingen fra Federal Reserve har været, at obligationsopkøbene formentlig bliver skåret ned i løbet af året for helt at ophøre til sommer næste år, hvis økonomien, inflationen og beskæftigelsen udvikler sig, som banken forventer.

Ifølge Bloomberg News ventes en vækst i beskæftigelsen uden for landbruget på 165.000 i juni efter en beskæftigelsesfremgang på 175.000 i maj samt et lille fald i arbejdsløshedsprocenten til 7,5 pct. 7,6 pct.

- En solid arbejdsmarkedsrapport fra USA vil sende risikoappetitten nordpå igen med stigende aktier og stigende renter i USA og dele af Europa og formentlig en yderligere styrkelse af dollar over for euro. Udover almindelig markedsinteresse for rapporten, har Fed udvist særlig interesse for arbejdsmarkedsforholdene, og den plads udviklingen her tager i forhold til timingen af stramningerne i pengepolitikken, har ophøjet dagens offentliggørelse til noget næsten guddommeligt, skriver Henrik Drusebjerg.

/ritzau/FINANS

Michael Lund +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk