Obligationer/tendens: Fortsatte rentestigninger i vente før tyske inflationstal

Udgivet den 29-05-2024  |  kl. 07:20  |  

Tyske inflationstal vil løbe med en god del af opmærksomheden på det danske obligationsmarked onsdag, hvor der overordnet er udsigt til stigende renter efter et amerikansk hop tirsdag.

En del af løftet i USA var udløst af en overraskende høj måling af forbrugertilliden, som også nåede at påvirke den danske handel, der sluttede med en rentestigning på 4 basispoint til 2,58 pct. for den toneangivende tiårige statsobligation.

Men stigningerne i USA fortsatte også ud på aftenen, og den tiårige T-bond sluttede med en rente på 4,55 pct., som var 8 basispoint højere end fredag. Mandag var det amerikanske obligationsmarked lukket grundet Memorial Day.

Onsdag morgen er den tiårige rente 4,56 pct. på T-bond-markedet i Tokyo. Det er 8 basispoint højere end ved dansk lukketid tirsdag.

Nøgletalsmæssigt er onsdagens højdepunkt tyske inflationstal for maj, der offentliggøres klokken 14, men allerede midt på formiddagen - klokken 10 - lander målingerne fra flere af de tungeste delstater, hvilket kan give et godt fingerpeg om den samlede retning.

Fra morgenstunden bydes der desuden også på forbrugertillidstal fra Tyskland, der er Europas største økonomi og dermed vejer tungt i det samlede billede for Den Europæiske Centralbank (ECB).

Forventningen er lige nu - inden denne uges mange inflationstal, der rundes af med samlede tal for eurozonen fredag - at ECB vil levere sin første rentenedsættelse i denne cyklus ved mødet i starten af juni.

Fra USA er der interessant nyt ud på aftenen dansk tid, hvor Beige Book, som tegner et billede af den samlede økonomi med indtryk fra de 12 distrikter under den amerikanske centralbank, Federal Reserve, præsenteres.

.\\˙ MarketWire

Mikkel Brix Kvols

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Preview❯  indblik❯ 

Seneste nyheder

08:17 Aktier/tendens: Zealand Pharma i fokus med løftet aktiesalg i positivt marked
08:01 Tysk forbrugertillid tager overraskende dyk i måling for juli
07:45 NKT får løftet kursmålet med knap 6 pct. af Berenberg
07:31 Råvarer: Oliepriserne på vej op igen forud for officielle lagertal
07:20 Obligationer/tendens: Renterne vender til lille plus - investorerne afventer inflationstal
07:11 ECB's Rehn ser sats på yderligere to rentesænkninger i år som rimeligt
06:32 Asien: Stigninger for anden dag i træk
06:32 Valuta: Dollar uændret trods strammeragtige kommentarer fra Fed-direktører
06:32 USA/T-bond: Små rentestigninger på vent-og-se-tirsdag
06:32 USA/lukning: Nvidia i comeback sikrede aktieplus tirsdag
06:30 Kalender med link - onsdag den 26. juni
17:46 Europa/lukning: Airbus snublede i mangel på reservedele - Zealand Pharma fortsatte optur
17:24 Zealand efter tre rekorder på stribe: Indleder salg af nye aktier for over 6 mia. kr.
17:04 Tirsdagens aktier: Novo trak eliteindeks i grønt - Zealand Pharma fortsatte op
17:02 Novo Nordisk sætter rekord: Markedsværdien passerer 4500 mia. kr.
17:00 Tirsdagens obligationer: Rentefald på stille dag med tillidstal og centralbanktaler
16:29 Novo og Pandora er i top 100 i Time Magazines kåring af de mest bæredygtige virksomheder
16:08 Amerikansk forbrugertillid faldt mindre end ventet i juni
15:58 Rockwool vil bygge ny fabrik i Sverige med verdens største elektriske stensmelter
15:40 USA/åbning: Revanche til Nvidia og Eli Lilly går efter endnu en rekord i blandet åbning