Obligationer/tendens: Højere renter frem mod uge spækket med nøgletal

Udgivet den 06-01-2025  |  kl. 07:00  |  

Det danske obligationsmarked kan have lidt ekstra rentestigninger at skulle indhente fra åbningen mandag, efter at de amerikanske renter fredag aften steg yderligere efter dansk børslukketid.

Renten på den toneangivende tiårige amerikanske statsobligation ligger mandag morgen i asiatisk handel i 4,62 pct., hvilket er 5 basispoint højere end niveauet fredag kl. 17.

Herhjemme steg renten på den toneangivende danske statsobligation med udløb i november 2033 fredag med 5 basispoint til 2,12 pct.

Der er mandag fokus på tyske inflationstal for december. Dagens foreløbige opgørelse ventes at vise en acceleration i den tyske inflation til 2,4 pct. i december fra 2,2 pct. måneden før.

- Højere fødevare- og energipriser har presset inflationen op, men udsigter til en afmatning på det tyske arbejdsmarked forventes at nedbringe lønvæksten, og dermed inflationen, i løbet af 2025, skriver Nordea i en kommentar.

Tirsdag kommer der foreløbige inflationstal for hele euroområdet, mens ugens største begivenhed venter fredag i form af den amerikanske arbejdsmarkedsrapport for december.

Stærke tal for den amerikanske industri var fredag eftermiddag med til at skubbe renterne op.

Senere fredag kom den regionale centralbankchef for Federal Reserve i Richmond, Tom Barkin, på banen med kommentarer om, at han foretrak en fortsat restriktiv rente, da der endnu er risiko for, at inflationen stiger igen.

Han understregede dog, at det nuværende renteniveau bør være stramt nok til at få inflationen ned.

De overraskende stærke industrital var sammen med Barkins kommentarer med til at øge troen i markedet på, at der kan gå en rum tid, før Federal Reserve sænker renten igen.

.\\˙ MarketWire

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Preview❯  indblik❯ 

Seneste nyheder

17:48 Europa/lukning: Tyske Kion fik medvind af Nvidia - fransk ISS-konkurrent blev tørret
17:05 Tirsdagens aktier: Demant gik frem på analysenyt mens Novo blev presset af "gamle" data
17:00 Tirsdagens obligationer: Flere ledige stillinger i USA pressede renten op
16:02 Norsk tankrederi går til vejrs i forventning om håndsrækning fra sanktioner
15:40 USA/åbning: Techaktier fortsætter frem - denne gang på nyt fra Nvidia
14:33 Wall Street indleder året med appetit på solenergi
13:27 USA/tendens: Lunken start forude - Nvidia i hopla på topchefs fremtidsudsigter
12:10 Europa/aktier: Samarbejde med Nvidia løfter Kion - Next stiger på julehandlen
11:44 Matas-topchef: Væksten i de fysiske butikker er den store glædelige overraskelse
11:34 Obligationer/middag: Europæisk inflation gav en krusning i renten
11:31 Aktier/middag: Novo lider fortsat under fedmedata mens Matas er dagens stjerne
11:12 Novo Nordisk får højere anbefaling og kursmål hos Bernstein - aktie dykker
11:10 Demant flyver til tops i C25 efter løftet kursmål fra Carnegie
11:01 Vestas-regnskab kan give stor volatilitet spår Danske Bank
11:00 Europæisk arbejdsløshed var igen 6,3 pct. i november
10:57 Novo Nordisk får højere anbefaling og kursmål hos Bernstein - aktie dykker
10:55 Kion vil optimere varelagre med AI og belønnes med topplacering i Europa
10:39 Nvidia ved CES 2025: Ny grafikkortserie og AI til biler blandt højdepunkterne
09:34 ISS falder efter skuffende vækstal fra fransk rival
09:31 Matas ser bedre 2024/25 efter godt tredje kvartal