Obligationer/tendens: Lille rentefald i sigte - investorerne fordøjer rentemeldinger

Udgivet den 08-11-2024  |  kl. 07:20  |  

De danske statsrenter styrer sandsynligvis mod små fald fra starten af fredagens handel, efter at en klar stigning torsdag også nåede at gå i vasken ud på eftermiddagen.

Her endte det i stedet med et fald på et enkelt basispoint til 2,16 pct. for den toneangivende danske statsobligation med udløb i november 2033.

Torsdagens volatilitet var blandt andet udløst af en stribe rentemøder i både Europa og USA.

Både i Sverige og Storbritannien leverede centralbankerne de ventede rentenedsættelser, mens Norges Bank fastholdt sin ledende rente, hvilket også var som ventet.

I USA blev det også til en rentenedsættelse, ganske som økonomerne havde spået det, og investorerne reagerede samtidig positivt på, at centralbankchef Jerome Powell efterfølgende indikerede, at Federal Reserve ikke har tænkt sig at springe over en nedsættelse i december - selv med resultatet af præsidentvalget in mente.

Valget af republikanske Donald Trump vil nemlig ifølge flere iagttagere betyde tiltag, der kan øge inflationen, og derfor bliver der også stillet spørgsmålstegn ved, om Federal Reserve kan blive nødt til at holde igen med sine pengepolitiske lempelser for at holde situationen under kontrol.

Den toneangivende tiårige amerikanske rente faldt efter rentemødet torsdag med 11 basispoint til 4,33 pct., og det er fortsat niveauet i fredagens handelssession i Tokyo. Dermed er renten 2 basispoint under niveauet ved dansk lukketid torsdag.

Fredag er det småt med større nøgletal, der kan sætte skub i markedet, men der venter dog en foreløbig opgørelse af forbrugertillidsindekset fra University of Michigan for november.

Det præsenteres klokken 16 dansk tid, og økonomerne venter ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News, at det vil stige til 71,0 fra 70,5 i oktober.

.\\˙ MarketWire

Mikkel Brix Kvols

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Preview❯  indblik❯ 

Seneste nyheder

19:19 KORR: Torsdagens aktier: Revanche til Trump-ramte aktier bidrog til et pænt plus i C25
17:49 Europa/aktier: Britisk telekoncern straffet for nedjustering i stigende marked
17:06 Torsdagens aktier: Ravanche til Trump-ramte aktier bidrog til et pænt plus i C25
17:02 Torsdagens aktier: Ravanche til Trump-ramte aktier bidrog til et pænt plus i C25
17:02 Torsdagens obligationer: Renteoptur gik i sig selv igen før rentemelding fra USA
16:24 Prisen på containerfragt stiger for anden uge i træk
16:13 Asetek styrtdykker på børsen ved udsigt til kapitaforhøjelse
15:41 Flere britiske rentenedsættelser i vente, mener Sydbank - men ro i december
15:39 USA/åbning: Fortsatte stigninger i mere afdæmpet marked før Fed-melding
14:28 USA/tendens: Aktiefesten efter Trumps sejr ses fortsætte forud for rentemelding
13:18 Bank of England sænker renten for anden gang i år
13:09 Europa/aktier: It og materialer fører an i europæisk aktieoptur
13:03 Bank of England sænker renten 25 basispoint
12:27 Obligationer/middag: Politisk kaos i Tyskland sender renterne opad
12:03 Alm. Brand Group vinder markedsandele i Privat - har sagt farvel til kunder i Erhverv
11:56 Aktier/middag: Regnskabstrekløver trækker C25 i vejret mens Novo tynger
10:56 Prisen på containerfragt stiger for anden uge i træk
10:40 Novo fortsætter ned - kommentarer om 2025 spøger
10:14 Vestas og fransk NKT-konkurrent sænket til "underperform" af finansgigant efter Trump-sejr
09:53 Torm er presset af lavere olietransport ud af Mellemøsten - topchef tror på genopretning