Obligationer/tendens: Rolig åbning i vente

Udgivet den 30-04-2014  |  kl. 07:24  |  

Der er udsigt til en rolig åbning på det danske obligationsmarked onsdag, hvor markedet ventes at åbne stort set uændret.

Fokus er rettet mod inflationstal for eurozonen i april samt afslutningen på det månedlige møde i den amerikanske centralbank, som efter dansk børslukketid kommer med sin månedlige meddelelse.

Renten på den toneangivende 10-årige danske statsobligation lukkede tirsdag i 1,56 pct., hvilket var en stigning på 2 basispoint fra lukkeniveauet mandag.

Renten på den toneangivende japanske 10-årige statsobligation forholder sig roligt, hvilket også gør sig gældende for den amerikanske T-bond på markedet i Tokyo. Hvis det viser sig retningsgivende herhjemme, kan de danske obligationshandlere se frem til en stille åbning.

På makrofronten er onsdag spækket op med nyheder.

Fra eurozonen kommer kl.11 tal for inflationen i marts. Den ventes at være steget 0,8 pct. år til år fra 0,5 pct. i marts.

Fokus er dog rettet mod afslutningen af det pengepolitiske møde i den amerikanske centralbank. Banken ventes at reducere sine månedlige tilbagekøb af statsobligationer til 45 mia. dollar fra 55 mia. dollar, mens renten ventes at blive fastholdt på 0,25 pct. Meddelelsen rammer dog først kl. 20.15 dansk tid.

Derudover kommer der også et andet vigtigt nøgletal i form af forløberen for arbejdsmarkedsrapporten, ADP-jobrapporten, der kommer først på eftermiddagen dansk tid, hvor der også kommer der tal for BNP-væksten og privatforbruget i første kvartal samt data for Chicagos PMI.

Desuden er der natten til onsdag kommet en række nyheder fra Japan.

Den japanske industriproduktion i marts skuffede i forhold til forventningerne. Produktionen steg 0,3 pct. i forhold til måneden før og set på årsbasis var der tale om en stigning på 7,0 pct. Det fremgår af de foreløbige data fra de japanske myndigheder onsdag. Analytikere havde ventet en stigning i produktionen på 0,5 pct. på månedsbasis og et plus på 7,2 pct. i forhold til samme måned sidste år ifølge en Bloomberg News undersøgelse.

Det japanske PMI-indeks for fremstillingssektoren faldt til 49,4 i april fra 53,9 i marts. Dermed er indekset på det laveste niveau siden februar 2013.

Desuden har Bank of Japan helt som ventet onsdag morgen besluttet at fastholde pengepolitikken uændret. Dermed vil Bank of Japan fortsætte med at gennemføre markedsoperationer, således at den monetære base stiger med en hastighed på omkring 60.000 til 70.000 mia. yen om året.

Der er dog fortsat store forventninger til, at Bank of Japan vil føje nye lempelser til senere på året, efter at aprils momsforhøjelse har sat den spirende vækst i økonomien tilbage.

/ritzau/FINANS

Aske Muff +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

14:10 Europa/aktier: Sigter mod rekordlukning efter fjerde plusdag i træk
14:04 Bavarian ramt af dårlig timing: Uændret prognose bør dæmpe bekymringerne mener Sydbank
13:29 Uber skuffer med bookingerne: Aktien falder 9 pct. i formarkedet
12:57 Valuta: Svensk krone i vælten efter rentenedsættelse
12:37 Obligationer/middag: Rentero med let stigende tendens
12:05 GN/CEO: Der kan være mere upside i headsets - men fokus er på at fastholde markedsandelen
11:39 Aktier/middag: Dyr regnskabstung dag for Bavarian og NKT
11:03 Lollands Bank følger budgettet og fastholder forventningerne
10:24 Bavarian ramt af høj efterspørgsel på rejsevaccine: "Vi er blevet fanget af egen succes"
10:16 Torm kan hurtigt ændre sejlruter hvis der kom våbenhvile - men skal være helt sikker
09:43 Svensk centralbank sænker renten
09:42 Bavarian-aktien i stort dyk efter regnskab - finanshus minder om muligheder forude
09:21 DFDS-topchef: Vi er "on track" med årsforventningerne - toplinjevækst vil nå indtjeningen
09:12 Aktier/åbning: Bavarian sendes til bunds efter skuffende regnskab - Novo holder C25 oppe
09:05 NKT topchef med rekordstor ordrebog: Giver god sigtbarhed for indtjeningen
09:03 Bioportos omsætningsfremgang drevet af stærk vækst for NGAL-test i USA
08:46 Obligationer/åbning: Renterne vender til lille stigning efter fire dages fald
08:41 Skjern Bank hjulpet af højere renter og stor kundetilgang
08:35 Urolig verden giver fortsat fremgang til Torm i første kvartal
08:24 Aktier/tendens: NKT imponerer med marginerne i let negativt marked