Obligationer/tendens: Rolig åbning i vente - fokus rettet mod forbrugernes tillid

Udgivet den 20-12-2023  |  kl. 07:11  |  

Det tegner til en stille start på obligationsmarkedet onsdag, men tal for forbrugertillid fra både Tyskland og USA samt tyske producentpriser kan forstyrre billedet.

De tyske tal lander allerede inden handlen starter onsdag, mens tal for de amerikanske forbrugeres humør offentliggøres i eftermiddag.

Skeles der mod de amerikanske T-bonds, er der ikke meget at hente. Renten på det tiårige statspapir endte tirsdag i 3,93 pct. - på linje med dagen forinden. Onsdag morgen forrentes den tiårige T-bond med 3,91 pct., hvilket er det samme niveau som ved dansk lukketid tirsdag.

Herhjemme faldt den ledende tiårige rente tirsdag med 5 basispoint til 2,25 pct. til det laveste niveau i et år.

TYSKE TAL KAN FORSTYRRE JULEFREDEN

De tyske producentpriser ventes at vise et fald i november på 0,3 pct. på i forhold til måneden før, og på årsbasis ventes et fald på 7,5 pct.

- Det er en udvikling, der peger i retning af, at inflationspresset aftager yderligere. Men det betyder også, at der er en risiko for, at der kan være deflationære tendenser i vente i 2024, hvor mange varer decideret falder i pris, noterer Mathias Dollerup Sproegel, seniorøkonom i Sydbank, sig.

- Skulle producentpriserne falde mere end ventet, kan renterne blive presset ned, da det vil øge sandsynligheden for deflationsscenarie, fortsætter han.

Dagens vigtigste nøgletal lander sidst på eftermiddag i form af den amerikanske forbrugertillid.

- Forbrugeren er ikke jubeloptimist, men er heller ikke superpessimist. Der er stadig en forsigtig fremgang på arbejdsmarkedet, og købekraften er stigende, skriver Sydbanks seniorøkonom om tallet.

Mathias Dollerup Sproegel påpeger, at de amerikanske forbrugeres humør ofte svinger meget med olieprisen, som er faldet kraftigt siden oktober. Og det kunne betyde, at forbrugertilliden stiger lidt i december. Omvendt trækker høje renter og afmatning i økonomien i den anden retning.

- Stiger forbrugertilliden mere, end vi venter, kan det presse renterne lidt op, noterer han sig.

.\\˙ MarketWire

Charlotte Mackeprang

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Preview❯  indblik❯ 

Seneste nyheder

17:53 Europa/aktier: SAP og DNB lyste op i rentetynget marked
17:46 Grønlandsbanken opjusterer forventningerne til 2024 for anden gang
17:03 Tirsdagens aktier: Mærsk faldt trods opjustering i rødt rentepresset marked
17:01 Tirsdagens obligationer: Renter fortsatte op på dag spækket med centralbanktaler
16:56 ECB-chef Lagarde: Flere rentenedsættelser på vej men tempoet er ikke fastlagt
16:08 ECB's Centeno ser risiko for at inflationen rammer for lavt
15:46 USA/åbning: GM lægger godt fra land i ellers surt marked i New York
15:25 IMF sænker sin prognose for den globale vækst i 2025
15:11 Kinas vækst skrumper og told truer - men Mærsk-chef tror ikke på mindre havneaktivitet
14:49 Verizons overskud skrumper efter dyr sparerunde - aktien sendes ned i formarkedet
14:47 USA/tendens: Sur stemning ser ud til at komme til at præge dagens aktieåbning i New York
14:44 Lundbeck må fortsat forsvare sig i bedragerisag i USA
13:56 Pandora: Sølvprisen fortsætter opturen til det højeste niveau i 11 år
13:18 Kinesisk smykkekoncern ramt hårdt af rekordhøj guldpris
13:10 Europa/aktier: Den sure stemning har taget fat trods pæne regnskaber
12:51 Obligationer/middag: Renter fortsætter i vejret på dag spækket med centralbanktaler
12:14 Gjensidige taber fortsat penge på danske privatkunder trods prisstigninger
11:45 Aktier/middag: Afdæmpet reaktion på Mærsks opjustering i rødt marked anført af GN
11:39 Tryg rykker rundt i ledelsen før præsentation af ny strategi
10:03 GN udbygger kedelig rekord: Fortsætter i længste nedtur nogensinde