Obligationer/tendens: Stille start på dagen

Udgivet den 19-03-2014  |  kl. 07:36  |  

Der er lagt op til en rolig dag på det danske obligationsmarked onsdag.

Den absolut mest imødesete begivenhed i løbet af dagen rammer nemlig først markedet efter dansk lukketid, når udfaldet af rentemødet i USAs centralbank offentliggøres klokken 19.00. Samtidig lurer Krim-krisen dog i baggrunden, og en eventuel konfliktoptrapning vil formentlig kunne aflæses i renterne.

Onsdag ventes den toneangivende 10-årige danske statsobligation at begynde dagen med en rente i nogenlunde uændret terræn. Tirsdag steg renten et enkelt basispoint til 1,59 pct.

Udfaldet af rentemødet i USA er ifølge økonomerne på mange punkter givet på forhånd. Ingen venter ifølge Bloomberg News, at renten skal løftes, og stort set alle af de 81 adspurgte økonomer venter, at tempoet af de månedlige støtteopkøb drosles yderligere ned. For nuværende køber centralbanken hver måned for 65 mia. dollar obligationer, og 78 af økonomerne regner med en nedtrapning til 55 mia. dollar.

Hvad der er mere spændende, og som mange iagttagere spekulerer i, er, om centralbanken ændrer sin forward guidance, som siger noget om, hvornår en rentestigning kan komme på tale. Hidtil har hovedmarkøren været arbejdsløsheden, som skulle nå under 6,5 pct. - det punkt er næsten nået.

De færreste mener dog, at renten vil kunne få et nøk op allerede nu, men spørgsmålet er så, hvor lang tid, der skal gå.

- Hvor lang den periode bliver, strides de lærde om, men Nordea mener, at den første amerikanske rentestigning ser dagens lys i midten af 2015, hvor Nordea i samme år venter en inflation på 2,3 pct. og en realvækst på 3,3 pct., skriver Nordea-seniorstrateg Henrik Drusebjerg i en kommentar.

/ritzau/FINANS

Peder Top Poulsen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

06:45 Kalender - tirsdag den 19 november
06:41 Asien: Varierende plusser - men Fastlandskina står uden for
06:32 Asien: Varierende plusser - men Fastlandskina står uden for
06:32 Valuta: Gevinster trækkes i land efter to ugers "Trump-handel" - dollar svækkes igen
06:32 USA/T-bond: Små rentefald mandag trods mindre lempelsesoptimistiske storbanker
06:32 USA/lukning: Tesla og Apple trak op i positiv ugestart
17:56 Europa/aktier: Ejendomsaktier tyngede mens Bavarian toppede i næsten uændret Stoxx 600
17:21 H+H får skåret kursmålet med en femmer af ABG forud for regnskab
17:18 Markedsoversigt: Zealand og Vestas faldt mest i rødt C25 mens renter steg
17:04 Mandagens aktier: Zealand og Vestas faldt mest i rødt C25 mens Bavarian fik revanche
17:02 Mandagens obligationer: Renter tikkede op på dag med fokus på taler
16:54 Trumps rådgivere åbner for tidligere centralbankdirektør som finansminister
16:27 Nvidias regnskab kan blive ugens begivenhed: Strateg stiller særligt skarpt på tre ting
15:44 USA/åbning: Tesla får flyvende start på ugen i ellers afdæmpet marked
14:42 Græsk ECB-medlem: Rentesænkning i december er nærmest stensikker
14:22 USA/tendens: Rolig start i vente på uge med fokus på Nvidia
14:08 Novo Nordisk lancerer Wegovy i Kina
14:07 Tørlastindekset Baltic Dry falder med 1,6 pct. til 1756 point
13:35 Tesla fortsætter optur: Trump afsøger mulig lempelse af regler for selvkørende biler
13:16 Sønderslået AI-aktie stiger frem mod deadline for indsendelse af årsregnskab