Obligationer/åbning: Lidt højere rente op til tungt tal fredag

Udgivet den 04-07-2024  |  kl. 09:27  |  

Den danske ledende statsrente stiger ved åbningen torsdag. På en dag, hvor der er stilhed stilhed før det tunge nøgletal fredag - beskæftigelsesrapporten for juni fra USA. Den amerikanske t-bond handles ikke i Asien torsdag, da amerikanerne fejrer uafhængighedsdagen

Selv om nøgletalskalenderen er relativt tom torsdag, er der dog fortsat et mødereferat fra Den Europæiske Centralbank at holde øje med. Her vil investorerne særligt interessere sig for indikationer af, hvornår renten næste gang kan sænkes.

Torsdag efter en god halv times handel stiger renten 2 basispoint til 2,56 pct. på den toneangivende tiårige danske statsobligation, der onsdag faldt 5 basispoint.

Faldet satte særligt ind efter et skuffende tal for aktiviteten i den amerikanske servicesektor, der viste faldende aktivitet til det laveste niveau i fire år.

I USA kunne handlerne desuden lukke computeren tidligt onsdag, og torsdag bliver den slet ikke åbnet, da amerikanerne holder fri for at fejre uafhængighedsdagen 4. juli. Det kan også betyde begrænset aktivitet på det generelle marked, før de vender stærkt tilbage fredag til ugens hovedbegivenhed: Den amerikanske jobrapport.

Fredag ventes den at vise 190.000 nye stillinger efter et plus på 272.000 måneden forinden.

.\\˙ MarketWire

Claus Mikkelsen

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Market Open❯ 

Seneste nyheder