Obligationer/åbning: Lille rentestigning før rentemelding fra Riksbanken

Udgivet den 27-06-2024  |  kl. 08:55  |  

På det danske obligationsmarked har renten tidligt torsdag fortsat den opadgående tendens forud for en ventet svensk fastholdelse af renten samt en stribe amerikanske nøgletal.

Torsdag morgen stiger renten med 1 basispoint til 2,49 pct., hvilket kommer i kølvandet af en fremgang på 4 basispoint onsdag.

Den svenske centralbank, Riksbanken, er torsdag klokken 9.30 parat med sin rentemelding, hvor renten ventes fastholdt efter nedsættelsen i maj. Derfor vil fokus være på muligheden for en rentenedsættelse til august.

- Signalerer Riksbanken, at renten næppe sænkes til august, kan det presse renterne lidt op, vurderer Sydbanks seniorøkonom Mathias Dollerup Sproegel.

Nøgletalsmæssigt vil markedsdeltagerne i løbet af torsdagen kigge mod USA, hvor der vanen tro torsdag bliver leveret ugentlige tal for arbejdsløshedskøen i form af nytilmeldte ledige.

I opgørelsen for sidste uge, der præsenteres klokken 14.30, ventes et fald på 3000 til 235.000 i forhold til ugen forinden.

Samme tid leveres også den tredje udgave af BNP-rapporten for første kvartal, der kun vil tage opmærksomhed med større revideringer.

Torsdag eftermiddag leveres også tal for boligmarkedet med opgørelsen over det igangværende boligsalg.

Et par centralbankchefer fra Den Europæiske Centralbank er også på talerstolene i løbet af torsdagen. Estlands centralbankdirektør, Madis Muller, taler klokken 8.15 og Slovakiets centralbankdirektør, Peter Kazimir, taler klokken 10.

Markedsdeltagerne på finansmarkederne vil natten til fredag have et vågent øje på den første tv-debat mellem Joe Biden og Donald Trump, forud for ugens vigtigste nøgletal, der lander fredag eftermiddag i form af den amerikanske PCE-kernedeflator.

.\\˙ MarketWire

Jakob Due Jakobsen

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Market Open❯ 

Seneste nyheder

17:43 Europa/lukning: Sløj fredag eftermiddag for europæiske aktier
17:05 Fredagens aktier: Vestas og Bavarian tyngede da C25 faldt for tredje dag i træk
17:00 Fredagens obligationer: Yoyo-bevægelser i de danske renter efter inflationstal fra USA
16:01 Amerikansk Michigan-indeks justeres op i endelig opgørelse
15:52 Tørlastindeks stiger og holder fast i niveauet over 2000
15:47 Amerikansks aktivitetsindeks overrasker massivt med større end ventet fremgang
15:47 USA/åbning: Nike i største fald i siden 2001 men indeks i plus efter inflationstal
15:27 Vestas fortsætter ordrehøsten med fredagens tredje ordreannoncering
15:20 Vestas fortsætter ordrehøsten med fredagens tredje ordreannoncering
15:04 Renten falder efter inflations- og forbrugstal
15:02 Vestas får tysk ordre på 105 megawatt - svarer til levering af 17 vindmøller
14:42 Valuta: Dollar lettere svækket efter godt inflationstegn
14:42 Genmab godt på vej mod laveste lukkekurs siden maj 2020
14:39 Lille rentefald og dollarsvækkelse efter amerikansk inflationsopgørelse
14:01 Apple fortsætter frem i Kina med salget af iPhones - aktien sendes op
13:51 USA/tendens: Positiv åbning i vente anført af it og Trump-aktier
13:08 Vestas får ordre på 81 MW i Skotland
12:18 Europa/aktier: Franske aktier trodser positive tendenser før amerikanske inflationstal
11:36 Obligationer/middag: Renter kravler op før inflationstal fra USA
11:23 Aktier/middag: Zealand og Danske Bank topper efter analysenyheder i lettere positivt C25