Obligationer/åbning: Renterne stiger i takt med positiv aktiestart

Udgivet den 23-12-2024  |  kl. 09:21  |  

En frisk måling af den amerikanske forbrugertillid står til at blive højdepunktet på en ellers forventeligt stille handelsdag på det danske obligationsmarked mandag, hvor renterne fra morgenstunden er kravlet op i takt med en positiv start blandt aktierne.

Det får investorerne til at trække penge ud af obligationsmarkedet for at kaste dem efter den forslåede danske aktier, og det resulterer i faldende kurser og stigende renter.

I USA vendte renterne fredag ellers rundt efter klare stigninger i ugens løb, da en måling af den amerikanske centralbanks foretrukne inflationsmål, PCE Core, viste mere aftagende prisstigninger end ventet.

Men vendingen var allerede afspejlet, da de danske handlere gik hjem fredag eftermiddag, og fredagens lukkeniveau for den toneangivende tiårige T-bond på 4,52 pct. var derfor også 2 basispoint højere end niveauet ved dansk lukketid fredag.

Herhjemme faldt renten på det toneangivende statspapir med udløb i november 2033 fredag med 1 basispoint, men mandag morgen går den 3 basispoint i vejret til 2,05 pct.

Der er stadig enkelte pakker tilbage til investorerne i mandagens kalender, hvor der blandt andet gemmer sig en måling af forbrugertilliden i USA i december, en statistik for salget af nye boliger i november og tal for ordreindgangen på varige goder - ligeledes i november.

Førstnævnte tal vejer umiddelbart tungest, og økonomerne venter ifølge estimater fra Bloomberg News på forhånd en stigning til 113,0 fra 111,7 i november, hvor forbrugertilliden ellers også steg som følge af en bedring på arbejdsmarkedet.

- Skulle den amerikanske forbrugertillid falde betydeligt i december, kan det presse renterne ned, skriver Kim Blindbæk, der er seniorøkonom hos Sydbank, i en kommentar.

.\\˙ MarketWire

Mikkel Brix Kvols

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Market Open❯ 

Seneste nyheder

17:51 Europa/lukning: Dansk i top og bund af rødt marked trykket af jobtal
17:03 Fredagens obligationer: Renterne steg igen efter stærk amerikansk jobrapport
17:02 Fredagens aktier: Ambu trodsede rødt marked med kæmpe stigning efter opjustering
15:40 USA/åbning: Teknologinavne i bund efter stærke jobtal - Delta Air Lines går mod strømmen
15:26 Ambus finansdirektør: Stærk årsstart bag opjustering - fokus på kortsigtet succes og langsigtet vækst
14:43 Stærk jobrapport sender renterne i vejret og aktierne i dyndet
14:40 Efter stærk jobrapport: Økonom sår tvivl om flere rentenedsættelser i USA
14:31 USA: Jobskabelsen var klart stærkere end ventet i december
14:00 Ørsted får skåret over 20 pct. af kursmålet hos Nykredit
13:53 USA/tendens: Delta Air Lines belønnes for regnskab i nervøst marked før jobtal
13:44 Optur til apotekaktie efter bedre end forventet kvartal
13:05 B&O-topchef: Holder stand trods kinesisk nedgang forud for vigtigt strategiskifte
12:45 Europa/aktier: Britisk supermarkedskæde trækker ned i blandet marked - Ambu helt i top
12:06 Obligationer/middag: Renterne stiger fortsat frem mod imødeset arbejdsmarkedsrapport
11:33 Aktier/middag: Ambu skiller sig positivt ud efter opjustering i tæt på neutralt marked
10:35 Freetrailer indtager Ikea i Holland
09:59 Chemometec opjusterer forventningerne understøttet af salg og ordretilgang
09:19 Aktier/åbning: Ambu belønnes med tocifret kursstigning efter opjustering
09:08 Brøndby vil hente 171 mio. kr. ved salg af nye aktier
08:50 Brøndby vil hente 171 mio. kr. ved salg af nye aktier