Obligationer/åbning: Uændret renteniveau fra fredagens handelsstart

Udgivet den 21-02-2025  |  kl. 08:59  |  

Der er ingen ændringer i renten på de danske statsobligationer fra markedets åbning fredag.

Renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation åbner i 4,26 pct., hvilket også var tilfældet ved lukketid torsdag.

Der er et par interessante nøgletal på dagsordenen fredag.

Fra Danmarks Statistik er der konjunkturbarometer, producentpriser og beskæftelse.

Beskæftigelsen fortsatte op i december, og også producentpriserne steg, mens tre ud af fire erhverv forventer stigende salgspriser.

Fra Tyskland kommer der PMI-data, hvilket også er tilfældet for eurozonen, og de kan give anledning til lidt rentevolatilitet.

- Ser vi overraskende fald i indekset, kan det presse renterne ned. Det vil nemlig signalere, at den europæiske økonomi stadig er præget af afmatning, hvilket kan styrke investorernes forventninger om yderligere rentenedsættelser i 2025, vurderer seniorøkonom Kim Blindbæk fra Sydbank i et notat fredag morgen.

Der er også PMI-data fra USA, og de suppleres af Michigan-tillidsindekset og tal for salget af eksisterende boliger.

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Market Open❯ 

Seneste nyheder