OK vinder markedsandele trods benzinkrig

Udgivet den 04-03-2004  |  kl. 13:25  |  

OK vinder markedsandele på trods af store omkostninger i benzinkrigen. Egenkapitalen er intakt, og overskud i datterselskaberne sikrede et beskedent, men positivt resultat for OK i 2003, oplyser benzinselskabet.

Den 10. januar 2003 erklærede det kuwaitiske olieselskab, Q8, priskrig på benzin med det formål at tilbageerobre markedsandele fra automatselskaberne – i særdeleshed OK.

Kampen om benzinkunderne kom til at strække sig over hele regnskabsåret og videre ind i 2004, og virkningerne af danmarkshistoriens hidtil længste priskrig blev for OK og OK's forhandlere en samlet omkostning på 235 mio. kr. Underskuddet på benzinforretningen blev desuden forstærket af konjunkturtab på selskabets varelagre.

Til gengæld udviklede overskuddet sig positivt i OK's datterselskaber, målevirksomheden Kamstrup A/S og olieudvindingsselskabet Danoil, og OK koncernens samlede resultat efter skat blev således et beskedent overskud på 16 mio. kr.

Samtidig blev OK for fjerde år i træk danskernes foretrukne benzinmærke, idet OK's markedsandel for benzin steg med 0,1 pct. til 20,2 pct. Det samme gælder for OK's markedsandel på gasolie, som steg med 0,5 pct. til 12,2 pct.

OK's administrerende direktør, Mogens Poulsen, betegner årets resultat som tilfredsstillende – priskrigen, konjunkturer og salgsfremgangen taget i betragtning:

- Priskrigen har kostet OK millioner, men markedsandelsvæksten og indtjeningen i vores datterselskaber betyder, at vi har befæstet vores position. Vi har ikke gjort indhug i vores egenkapital, og priskrigen har heller ikke betydet afskedigelser eller lukninger i OK.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

09:18 Aktier/åbning: Trygs rekordresultat trumfer Jyske Banks opjustering i grøn handelsstart
09:01 Jyske Bank fortsætter bankernes stime af opjusteringer
08:52 Jyske Bank fortsætter bankernes stime af opjusteringer
08:41 Ørsted sætter sol- og batterilagringsprojekt i drift i USA
08:39 Obligationer/åbning: Renten tager en mindre puster forud for amerikanske producentpriser
08:24 Tryg-topchef glad for godt tredje kvartal med "rigtigt miks"
08:14 Mærsks asiatiske konkurrenter har mestendels medvind fredag
08:08 Tryg lander rekordresultat i tredje kvartal
08:01 Tryg mangler kun aktetilbagekøbsprogram for at få topkarakter vurderer Nordnet
07:30 Tesla endelig klar med prototype på selvkørende taxa - men ikke mange detaljer
07:27 NNIT får sat kursmålet op af finanshuset ABG
07:21 Aktier/tendens: Tryg skyder gang i regnskabssæsonen på ventet grøn dag
07:13 Råvarer: Oliepriserne har kurs mod anden ugentlige stigning i træk
06:47 Obligationer/tendens: Amerikansk inflation fordøjes - producentpriser venter i eftermiddag
06:42 Asien: Plus i Tokyo men minus i Shanghai op til kinesisk finanspolitisk briefing
06:35 Feds Bostic er klar til at springe rentenedsættelse over i år
06:35 Fransk regering klar med heftige besparelser og øget skat - kan ramme aktiemarkedet
06:34 Finanshus skærer Genmabs kursmål med 16 pct. - ser dog fortsat potentiale i aktien
06:32 Valuta: Marginal dollarretræte efter divergerende data
06:32 Asien: Plus i Tokyo men minus i Shanghai op til kinesisk finanspolitisk briefing