Olicom aftale med ADR på plads i november

Udgivet den 26-10-2007  |  kl. 08:39  |  

Olicom oplyste i deres årsrapport, at selskabet indgået en aftale ejendomsselskabet ADR om nyemission og erhvervelse af en ejendomsportefølje fra ADR. Aftalen skal godkendes på en ekstraordinær generalforsamling medio november 2007.

Efter den påtænkte emissions gennemførelse vil Olicoms fremtidige hovedaktivitet blive ejendomsinvesteringer.

Nyemissionen forventes at omfatte en kapitaludvidelse på i alt ca. 200 mio. kr. bestående af dels en udbudt fortegningsemission på ca. 65 mio. kr. og dels en rettet emission på 133 mio. kr. Gennem den rettede emission konverteres gæld for ca. 28 mio. kr., kontant indskydes 5 mio. kr., og der erhverves 11 erhvervsejendomme fortrinsvis beliggende i Danmark med en samlet nettoværdi på ca. 100 mio. kr. Handelsværdien af ejendommene på 300 mio. kr. er hovedsagelig fastlagt på grundlag af vurderinger foretaget af uafhængige valuarer, oplyser selskabet.

Tegningskursen forventes at blive 0,25 kr. pr. styk. Emissionen gennemføres efter planen primo 2008.


/asb

Udgivet af: NPinvestordk