Oliechok vil ikke flytte Federal Reserve

Weekendens angreb på saudiarabiske olieinstallationer sendte mandag olieprisen op med 12,8 pct. i USA. Den øgede pris kan lægge en yderligere dæmper på virksomhedernes udvikling i form af stigende omkostninger og samtidig skade den amerikanske forbrugers tillid.

Derfor spekuleres der i, at udviklingen måske vil tvinge den amerikanske centralbank til at sænke sin rente med mere end de ellers ventede 0,25 pct.point, når bankens chefer onsdag aften afslutter deres todages møde. Hvilket også er et ønske fra USA's præsident, Donald Trump, der i sidste uge krævede en nulrente eller "lavere".

Man skal dog ifølge Reuters ikke sætte næsen op efter mere end de 25 basispoint. Historisk har centralbanken nemlig reageret på kriser, eksempelvis terrorangrebet den 11. september 2001 og markedskollapset Black Friday i 1980'erne, hvis de påvirkede de finansielle markeder kraftigt. I månederne efter angrebet i 2001 sænkede Federal Reserve sin rente med 1,75 pct. for at sikre sig, at frygten i markedet ikke betød, at bankernes udlån tørrede ud og dermed bremsede væksten i USA.

Og ganske vist steg olieprisen meget mandag, men aktierne i S&P 500 bakkede kun 0,3 pct., mens den tiårige rente blot faldt 5 basispoint til 1,85 pct.

Hoppet i olieprisen er dog et punkt mere til listen over geopolitiske usikkerheder hos Federal Reserve, men samtidig tjener den højere oliepris til at løfte inflationen i USA, hvilket i sig selv ikke øger sandsynligheden for rentesænkninger.

- Hovedeffekten vil være at minde om, hvor usikker det geopolitiske klima er. Risikohåndtering kræver en gradvis bevægelse, så de behøver ikke at overgøre det eller gå i panik. Det er bedst at bevæge sig forsigtigt og vurdere den indkommende information, siger Julia Coronado, grundlægger af Macropolicy Perspectives LLC, til Bloomberg News.

I 1970'erne gik centralbanken i øvrigt den anden vej og løftede renterne til rekordniveauer, da USA blev ramt af et olieprischok, fordi arabiske olieeksportører indførte en embargo mod USA i kølvandet af revolutionen i Iran. Dengang hævede Federal Reserve sin rente for at holde inflationen i ave.

Forbindelse mellem olieprisen og inflationen i USA er dog ikke så stærk længere, skriver Reuters dog, på grund af øget energieffektivitet og servicesektorens meget større rolle i økonomien.

Samtidig er USA nu verdens største olieproducent og nettoeksportør, så en stigende oliepris gavner den sektor.

Handelen med fed funds futures indikerer mandag helt klart, at renten vil blive sat ned onsdag med en sandsynlighed på 100 pct. En rundspørge foretaget af Bloomberg News viser også, at ud af 97 økonomer, venter kun fem en uændret rente, mens 92 regner med en sænkning på 0,25 pct.point til intervallet mellem 1,75 og 2,00 pct.

/ritzau/FINANS