Olieprisen rammer laveste niveau i fem måneder på efterspørgselsbekymringer
Olieprisen for den amerikanske WTI-olie dykker onsdag eftermiddag til det laveste niveau i fem måneder på baggrund af bekymringer om svagere efterspørgsel, der har ført til overudbud og tvivl om forpligtelserne til yderligere produktionsnedskæringer i første kvartal fra Organisationen af Olieeksporterende Lande og allierede.
- Spotoliepriserne flirter nu omkring afgørende tekniske niveauer, som, hvis de bliver brudt nedad, vil få priserne til at snuble mod den øvre ende af 60'erne, siger Peter Cardillo, chefmarkedsøkonom hos Spartan Capital, i et notat ifølge Dow Jones Newswires.
Han pointerer også, at tirsdagens API-rapport viste en lille opbygning i råolielagrene i sidste uge mod et forventet fald.
Klokken 16.30 dansk tid lander den officielle olielageropgørelse fra EIA, hvor der ifølge Wall Street Journals rundspørge ventes et fald på 1 mio. tønder.
Den amerikanske WTI-oliefuture dykker 1,5 pct. til 71,25 dollar, mens futuren for nordsøolien Brent taber 1,4 pct. til 76,09 dollar.
.\\˙ MarketWire
Tags: Natural Resources❯
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1186
- næste ›