Omsætning og overskud vokser i Color Print

Udgivet den 15-12-2005  |  kl. 12:34  |  

Med en fremgang for halvåret med 4,4 mio. kr. har Color Print opnået et tilfredsstillende resultat før skat, som udgør et overskud på 17,0 mio. kr., hvor sidste halvårs overskud udgør 12,6 mio. kr. Forventningerne til årets resultat før skat fastholdes, fremgår det af koncernens halvårsrapport.

Der er tale om en tilfredsstillende vækst og det skal bemærkes, at halvårets overskud endda er påvirket af negative kursreguleringer på 1,9 mio. kr. samt omkostninger til indkøring af den nye 48-siders rotationsmaskine.

Størstedelen af kursreguleringerne er urealiserede og er relateret til mellemregningskonti med datterselskaberne i Sverige og dermed kursen på svenske kroner.

Der er i første halvår sat fokus på væksten og omsætningen er steget fra 343,1 mio. kr. til 408.4 mio. kr., hvilket er en fremgang på 65,3 mio. kr., svarende til 19 pct. Color Print koncernen er begyndt at høste frugterne af tidligere års investeringer.

Optimeringen af datterselskaberne i Århus er fortsat i halvåret 2005/06 og udnyttelsen af positive synergier medfører, at årets overskud er forbedret i forhold til sidste år og i Sverige fortsætter optimeringen og integrationen af de 2 virksomheder også.

Driftsresultatet er forbedret med 6,7 mio. kr., svarende til 46 pct. og udgør 21,5 mio. kr. for halvåret 2005/06 og med en overskudsgrad på 5,3 pct. ligger denne indenfor Color Prints målsætning. Baggrunden for resultatfremgangen er lavere vedligeholdelsesomkostninger samt større og mere effektiv produktionskapacitet.

Første halvårs samlede investeringer udgør 53,9 mio. kr. og er relateret til køb af den nye 48-siders rotationsmaskine samt opførelse af 2 nye lager- og produktionsbygninger. De samlede investeringer for hele regnskabsåret forventes at ligge i niveauet 75 mio. kr.

Papirpriserne har i første halvår været stabile, men konkurrencen er fortsat hård.

Color Print satser på såvel organisk vækst som vækst via opkøb og vil samtidig gerne udbygge produktsortiment, fleksibilitet og kapacitet. Color Print fastholder målsætningen om at være totalleverandør samt teknologisk førende og Color Print er i dag Skandinaviens førende rotations- og arktrykkeri med en af Nordeuropas mest moderne maskinparker.

Color Print oplever også i første halvår en stigende efterspørgsel på produktion af tryksager i et marked, hvor reklameforbruget er stigende.

Investeringer i en højere produktionskapacitet har betydet, sammenholdt med den stigende omsætning, at udnyttelsen af den samlede maskinpark i første halvår 2005/06 er tilfredsstillende. Der har dog ikke været fuld kapacitetsudnyttelse og der er mulighed for yderligere vækst.

Bestyrelsen finder resultatet for første halvår tilfredsstillende og fastholder forventningerne til regnskabsåret 2005/06 med et resultat før skat på 37-40 mio. kr.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

07:35 FLSmidth leverer overbevisende drift i solidt tredje kvartal
07:10 Obligationer/tendens: Centralbanktaler i fokus på stille nøgletalsdag
06:33 Valuta: Dollar og bitcoin sendes igen op af forventninger om aggressiv Trump
06:32 Asien: Usikkerhed over Donald Trump og tariffer presser asiatiske aktier
06:32 USA/T-bond: Lille renteløft til den lange rente efter lukkedag
06:32 USA/lukning: S&P 500 sluttede over 6000 indekspoint - Tesla helt i front
06:30 Kalender med link - tirsdag den 12. november
17:54 Europa/lukning: Tysk dækfabrikant kørte fra markedet på dag præget af Trump-rally
17:04 Mandagens aktier: Novo steg på fedmehåb på grøn dag med Mærsk som bundprop
17:03 Tesla-aktien har været under belejring: Hedgefonde taber formue efter USA-valg og stigning
17:00 Mandagens obligationer: Renten faldt på nyhedstynd dag
15:43 USA/åbning: Trump-aktier i hopla på dag med indeksrekorder hele raden rundt
15:21 Danske Bank spår optur efter Trump-sejr - har nu stærkeste anbefaling for aktier i frem år
14:36 Baltic Dry-indekset fortsætter op - leverer største stigning i mere end en måned
14:28 GN-aktie stiger for tredje børsdag i træk: Storbank peger på optimistisk topledelse
14:18 USA/tendens: Rekordjagten fortsætter efter årets bedste uge - Tesla fortsat i fin form
13:57 GN-aktie stiger for tredje børsdag i træk: Storbank peger på optimistisk topledelse
13:30 RTX henter ny topchef fra Systematic
13:04 Europa/aktier: ALK i europæisk aktietop på dag præget af optimisme
12:27 Obligationer/middag: Små rentebevægelser på stille dag