OMX formand: Vi taler med Nasdaq
Samme dag som at OMX lancerer sin nye nordiske børsliste, aktualiseres diskussionen om en evt. konsolidering med den amerikanske Nasdaqbørs igen. Det skriver den svenske avis Näringsliv24.
- Ja, vi taler med Nasdaq. Vi taler med alle. I denne branche som i alle andre møder man tit hinanden. Der sker så meget nu og alle taler med alle, så vi får se hvad der sker, siger OMX formand Olaf Stenhammar.
I starten af september var der rygter om at Londonbørsen ville købe OMX hvilket fik aktien til at stige. Siden skrev Financial Times at den amerikanske børs Nasdaq også var interesserede og det fik aktien til at stige yderligere.