Onsdagens aviser med Codan, Danske Bank og Mols-Linien

Udgivet den 29-07-2015  |  kl. 06:32  |  

BØRSEN

ULOVLIGE PRISAFTALER PRESSER ONLINEBUTIKKER

Onlinebutikker kritiserer producenter, som ulovligt dikterer priser for at opretholde varernes salgsværdi. Hver tredje netbutik oplever prispres for at få varer. Konkurrencestyrelsen vil rejse sager om fastsatte salgspriskrav. (Forside, side 16-17)

FABRIK UDLEJES PÅ LANGELAND

Industrifirma sætter gang i produktion af ståltanke og skaber 25 job i Rudkøbing. Efter to års stilstand kommer der igen liv i milliardæren Erik Skjærbæks industrihaller på Langeland. (Side 8)

CODAN HIVER FDM I LANDSRETTEN I SAG OM BILTYVERI

Forsikringsselskabet Codan anker nu dommen, der i starten af juli påbød forsikringskoncernen at udbetale 450.000 kr. i erstatning for biltyveri til kunde. Codan nægtede at udbetale erstatningen, fordi bilen havde en såkaldt startspærre indbygget, så det derfor skulle være noget nær umuligt at stjæle den. (Side 10-11)

MOLS-LINIEN-AKTIVISTER FRYGTER FOR AFNOTERING

Mols-Liniens aktivister af små aktionærer kan ende med betydelige skrammer i den aktuelle kamp mod kapitalfonden Polaris. Polaris holder nemlig fast i at ville afnotere Mols-Linien fra fondsbørsen, og det kan ifølge de små Mols-aktionærer udvikle sig til et mareridt. (Side 12-13)

DANSKE BANK VINDER REGNSKABSSÆSONEN

Med en kursstigning på 8 pct. har Danske Bank givet sine nordiske rivaler baghjul i de seneste uger, hvor storbankerne har præsenteret regnskaber for første halvår. (Side 14)

AKTIECHEF ADVARER INVESTORER MOD KINA

Danske virksomheder skal regne med effektiviseringer og tilpasninger som modsvar til Kinas lavere økonomiske vækst, vurderer Sydbank. (Side 18)

BERLINGSKE BUSINESS

DANMARK ER EUROPAMESTER I AKTIESTIGNINGER

Det danske aktiemarkeds vækst har slået samtlige andre EU-landes målt over ti år. Festen har resulteret i en stigning på 132 pct., men vi bør ikke bekymre os om tømmermænd. (Forside, side 4-5)

USA-RENTE ER KLAR TIL AT HOPPE I VEJRET FØR NYTÅR

Den amerikanske centralbank ventes onsdag aften dansk tid at sende et signal om, at en rentestigning er nært forestående. Det kan få renten til også at stige herhjemme, og kan sende dollaren op i pris. (Side 6)

DANSK VIRKSOMHED HØSTER GULD PÅ GRÆS

DLF-Trifolium er en international succes og en af de virksomheder, Danmark virkeligt har brug for. Selskabet har haft held med at sælge græsfrø til fodbold-og golfbaner i forbindelse med topevents verden over. (Side 8-9)

JYLLANDSPOSTEN ERHVERV

ENDNU EN TOPCHEF FORLADER PFA

Koncerndirektør Lars Ellehave-Andersen forlader landets største pensionsselskab, PFA. Det er den fjerde fremtrædende chef, der indenfor de seneste syv måneder siger farvel til pensionskæmpen. (Forside, side 6-7)

GAMLE TAB GLITRER FOR BANKERNES INVESTORER

Selv efter udlån, der for længst er afskrevet som tabte, står der i grove tal mindst 70 mia. kr. sat af til forventede tab i bankerne. Spørgsmålet er, om det var første glimt af en ny guldalder for bankerne eller en anomali, at Danske Bank i løbet af tre måneder hentede en lille kvart milliard hjem fra nedskrivningskontoen – netto. (Side 2)

LANDMÆND MISTER MILLIARDER

De danske landmænd står tilbage med regningen for konflikten mellem EU og Rusland. Især svineproducenterne lider enorme tab på grund af Ruslands boykot. (Side 4-5)

FLAGSØSTRE VIL UDVIDE FAMILIEVIRKSOMHED

Virksomheden Langkilde & Søn har fuld fart på salget af flag i alle størrelser til kunder i flere lande. Nu vil to søstre, som har overtaget selskabet, også ind på det internationale marked for luksuskåber. (Side 10-11)

ASIATISKE VALUTAER PRESSES AF KINA

Den kinesiske opbremsning trækker dybe spor gennem de globale valutabørser og råvaremarkeder. Siden Kina satte foden på bremsen er hundredvis af miner lukket og priserne banket helt i bund, olien er sendt til tælling, og råvarer fra guld og uran til kobber og kul handles nu på lavere niveauer end i mange år. Nedturen har sat asiatiske valutaer under hårdt pres, fordi deres økonomi er stærkt afhængig af produktion og eksport af råvarer. (Side 13)

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

Tags:  Danske Aviser❯ 

Seneste nyheder

17:53 Europa/aktier: Zealand og Carlsberg indtog top og bund i faldende Stoxx 600
17:17 Markedsoversigt: Zealand i rekord mens Carlsberg dykkede og renter faldt
17:03 Fredagens aktier: Vægttabshåb sendte Zealand i rekord i rødt marked anført af Carlsberg
17:02 Fredagens obligationer: Erhvervstillidstal satte dagsordenen på dag med rentefald
16:01 Amerikansk boligsalg tager mindre dyk
15:39 USA/åbning: Teknologi bag rød aktiestart - Nvidia trækker ned
15:16 Valuta: Euro svækket efter dyk i indkøbschefmålinger
15:15 Nyheder fra Carlsberg og Zealand flytter milliarder på børsen
14:37 USA/tendens: Små fald i vente fra start forud for indkøbschefmåling
14:17 Totalenergies og EnBW løb med projekter ved tysk havvindauktion - RWE trak sig
14:04 Total og EnBW løber med projekter ved tysk havvindauktion
13:06 Europa/aktier: Danske selskaber indtager top og bund i faldende Stoxx 600
12:59 Carlsberg ventes at komme tilbage med nyt bud på læskedrikkoncern vurderer finanshus
12:11 Carlsberg opkøbsplaner i Storbritannien vækker skepsis hos amerikansk storbank
12:10 Obligationer/middag: Forstærkede rentefald efter vigtige nøgletal
11:53 Aktier/middag: Zealand i rekord efter stærke data mens Carlsberg trækker ned
11:30 Carlsberg kan bringe kreditvurdering i fare med nye opkøbsplaner
11:00 Svitzer får sat kursmålet op med 14 pct. af Citi efter opjustering
10:35 Carlsberg aktie dykker 8 pct. efter afvist bud - analytikere peger på årsager
10:18 NKT køber portugisisk kabelproducent for 1,4 mia. kr.