Onsdagens aviser med Danske Bank, Nordea og Mærsk

Udgivet den 22-03-2017  |  kl. 06:32  |  

BØRSEN

BANKER RISIKERER MILLIONBØDER FOR SAG OM HVIDVASK

Huller i arbejdet med at bekæmpe hvidvask kan koste Danske Bank og Nordea. Bankerne efterforskes af Bagmandspolitiet for brud på hvidvaskregler og kan være misbrugt til hvidvask af 7 mia. kr. De risikerer store beløb i bøde og tabt omdømme. (Forside, side 6-7)

MÆRSK I SLUTFORHANDLINGER OM AT ERSTATTE QATAR MED IRAN

A.P. Møller-Mærsk er langt inde i forhandlingerne med Irans nationale olieselskab, National Iranian Oil Company (NOIC), om at udvikle verdens største gasfelt, South Pars. De iranske oliefelter ligger klos op ad de felter i Qatar, som Mærsk mister i juli. Forhandlingerne med Iran er fremskredne. (Side 8)

COLOPLAST-VENDING I USA GIVER VÆKST I TOPNIVEAU

Væksten i salget afgør kursen for Coloplast-aktien, der i tre år har svinget i niveauet 500. Topchef Lars Rasmussen venter nu øget væksttempo, og han lokker investorerne med løfter om, at toplinjen igen kan nærme sig 9 pct. årlig vækst. (Side 10)

TIDLIGERE SEB-HOLD TRÆKKER MILLIARDBELØB TIL BANKINVEST

Sidste år snuppede Bankinvest et team på danske aktier fra SEB Asset Management. Siden er flere investorer fulgt med over, blandt andet Industriens Pension, der ønsker at fortsætte samarbejdet. (Side 12)

NETS-FORMAND OGSÅ SKUFFET OVER EFTER KÆMPE AKTIEDYK

Nets-formand Inge K. Hansen er klar til at møde vrede aktionærer på onsdagens general forsamling. Han er glad for det udskældte lukrative aktieprogram og forsvarer programmet. (Side 13)

KAPITALFOND JAGER AFKAST I GYLDEN EMBALLAGENICHE

Capidea har købt majoriteten i Westpack, der leverer indpakning til smykker, ure og briller, og har kig på en række nye grupper af kunder og produkter. (Side 14)

BERLINGSKE BUSINESS

SYDBANK SMED KUNDER FRA HVIDVASKSAG UD

I 2014 førte to mistænkelige transaktioner fra det store Moldova-læk til, at Sydbank sparkede to russiske kunder ud af banken. Transaktionerne blev indberettet til Bagmandspolitiet. Også Jyske Bank og Vestjysk Bank er involveret i sagen. (Forside, side 6)

DANSKE BANK SKAL BLIVE BEDRE MENER TOPCHEF

Trods advarsler mod hvidvask allerede i 2012 opdagede Danske Bank først mistænkelige transaktioner i Estland i 2014. Efter et tilsynsbesøg i den danske del af Danske Bank skrev Finanstilsynet, at "Danske Banks risiko for at blive misbrugt til hvidvask eller finansiering af terrorisme er høj". (Side 7)

NORDISK FILM TAGER KAMPEN OP MOD SVERIGES BIOGRAFMONOPOL

Den danske biografkæde Nordisk Film Biografer åbner inden for det næste par år to biografer i Sverige. Biograferne kommer til at ligge i Uppsala og Malmø og bliver en konkurrent til giganten SF Bio, der er tæt på at have monopolstatus på det svenske marked. (Side 12)

VESTAS KRONER FANTASTISK USA-ÅR MED FORNEM PRIS

Vindmøllegiganten Vestas har vundet prisen som årets transatlantiske selskab i USA foran Falck, Rockwool og Brdr. Hartmann. Gunstige politiske forhold kombineret med et godt produkt har skabt resultaterne i USA. Det har det amerikanske handelskammer i Danmark belønnet. (Side 16)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

NYE SAGER OM HVIDVASK ER UNDERVEJS

Nye møgsager om hvidvask er på vej mod Danske Bank og Nordea. Bagmandspolitiet er ved at lægge sidste hånd på efterforskningen af de to banker for ikke at overholde hvidvask-lovgivningen. (Forside, side 6-7)

NORSK KONCERN KØBER IT-FIRMAET BLUEGARDEN

Bluegarden, firmaet bag lønsystemerne Dataløn og Multidata, er på vej på norske hænder. Nu mangler kun myndighedernes godkendelse. (Side 4)

HALDOR TOPSØE LANDER REKORDRESULTAT - BONUS TIL ALLE ANSATTE

Ingeniørvirksomhed Haldor Topsøe kom ud af 2016 med en gevaldig fremgang i indtjeningen. Fremgangen betyder ifølge topchef Bjerne S. Clausen, at samtlige medarbejdere i virksomheden får en ekstra månedsløn i bonus. (Side 5)

KMD-CHEF I OFFENSIVEN EFTER SLAGSMÅL MED STORE KUNDER

Trods et månedlangt højlydt slagsmål med offentlige storkunder går topchef Eva Berneke målrettet efter at fastholde KMD's nøglerolle som en vigtig leverandør af it-systemer til den offentlige sektor. (Side 10)

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

Tags:  newspaper❯ 

Seneste nyheder

11:46 BP skaber ny havmøllegigant sammen med japanske Jera
11:40 Aktier/middag: Vestas fortsætter revanchetogt - Pandora styrer atter mod rekord
11:10 Apollo Global Management og Workday belønnes for indtog i S&P 500-indekset
10:14 Luksusgoder og råvarer løftes på aktiebørserne oven på nyt fra Kina
10:03 Amerikanske S&P 500 vil nå indeks 7100 i 2025 spår finanshus
09:53 Salg af medicinalvarer og medvind i USA sender dansk eksport op
09:09 Aktier/åbning: Genmab og Novo trækker op i grønt C25 - Pandora styrer atter mod rekord
09:08 Copenhagen Capital vil købe NTR - og fremsætter købstilbud
08:55 Obligationer/åbning: Renterne falder forsigtigt fra start på uge med flere rentemøder
08:53 Novo Nordisk kan have løst udfordring med pen til nyt vægttabsmiddel
08:51 Kina skifter gear i pengepolitikken og gør klar til handelskrig
08:34 Aktier/tendens: Genmab i fokus med studiedata for kræfthåb før afdæmpet start
08:05 ECB/økonomer: Rentenedsættelse på 25 basispoint i sigte
07:24 Obligationer/tendens: Investorerne træder vande frem mod flere rentemøder senere på ugen
07:21 Råvarer: Olieprisen stiger - Assads fald bringer yderligere usikkerhed til Mellemøsten
07:17 Genmab har lovende data med kræfthåb i lymfekræftform
06:55 Asien: Ugen åbnes med let negativ stemning - Sydkorea falder pænt på politisk uro
06:53 Genmab præsenterer positive data med kræfthåb i leukæmi
06:35 Novo: EU-Kommissionen godkender Novo Holdings' rekordopkøb af Catalent
06:34 Japans økonomiske vækst i andet kvartal opjusteres men privatforbruget skuffer