Onsdagens aviser med Danske Bank, Rockwool og Toms

Udgivet den 23-06-2021  |  kl. 06:33  |  

BØRSEN

ERHVERVSMINISTER AFVISER INDGREB PÅ HEDT BOLIGMARKED

Det Systemiske Risikoråd advarer mod overophedning på boligmarkedet og henstiller til, at adgang til afdragsfrie lån bliver strammet. Det afviser erhvervsminister Simon Kollerup (S) og lægger sig dermed op ad de økonomiske vismænd, der anbefaler, at man ser tiden an. (Forside, side 12-13)

AUSTRALIERE REDDER LUKNINGSTRUET DANSK CANNABISFABRIK

Canadiske Canopy Growth har tabt over en halv mia. kr. på sit fynske cannabiseventyr, men ca. 60 danske job er nu reddet med salget til Little Green Pharma. (Side 5)

FLYPASSAGERER BRUGER IVRIGT DERES OPTJENTE BONUSPOINT

Timingen af flypassagerernes brug af bonuspoint presser luftfartsselskaberne, der har brug for penge i kassen. (Side 6)

DANSKE BANK HAR SAT SIG PÅ TOPPEN AF KAPITALMARKEDET

Danske Bank har rejst mere aktiekapital til kunderne end andre nordiske banker i år, og nye børsnoteringer er på vej. (Side 11)

INVESTOR EFTER 25 PCT AFKAST I 2021: OPTUR VIL FORTSÆTTE I FLERE ÅR

Nye vinde blæser på aktiemarkedet. Forvalter fra Sparinvest ser stort potentiale i lavt prissatte value-aktier. (Side 20-21)

BERLINGSKE BUSINESS

FINANSVAGTHUND OPFORDRER TIL AT TRÆDE LET PÅ BOLIGBREMSEN

Det Systemiske Risikoråd henstiller til regeringen, at den lægger en dæmper på det brandvarme boligmarked ved at begrænse boligejernes mulighed for at optage afdragsfrie lån. Erhvervsminister Simon Kollerup (S) vil vente og se tiden an. (Forside, side 4-6)

FORBRUGERRÅD KRÆVER GLOBALT FORBUD MOD OVERVÅGENDE ANNONCER

Det norske Forbrukerrådet, som tidligere er gået aggressivt til værks for at håndhæve privatlivets fred, vil have politikere i Europa og USA til at forbyde annoncering, der bygger på, at brugerne bliver overvåget og deres data indsamlet. (Side 10)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

NY ADVOKATFORMAND VIL LUGE UD I BRODNE KAR

Den nye formand for Advokatrådet, Martin Lavesen, går til angreb på branchens serieovertrædere, der ikke kan finde ud af at overholde reglerne for god advokatskik. (Forside, side 6-7)

ROCKWOOL BYGGER I FRANKRIG

Med ét smæk prøver Rockwool at ramme to fluer. Dels vokser den franske efterspørgsel efter isoleringsmaterialet så meget, at Rockwool har brug for at øge produktionen. Dels vil en ny produktionsteknologi være med til at reducere CO2-udslippet. (Side 2)

DANSKE ANLÆG TIL TØRIS STORSÆLGER

På Cold Jets fabrik i Bramming producerer man tørisanlæg. De har været efterspurgt til vaccineudrulningen. (Side 10)

JYSKE BANK ADVARER OM MILLIARDTAB TIL STATEN EFTER CORONALÅN

Markedskræfterne bør råde i forhold til de virksomheder, der under coronakrisen har fået rentefrie lån af staten, mener Jyske Banks direktør, Anders Dam. (Side 10)

TOMS KUNNE HAVE GJORT DET BEDRE

Chokoladevirksomheden Toms har i årevis haft planer om at vokse, men i stedet er salget på det laveste niveau i 10 år, og indtjeningen er faldet fem år i træk. Planerne er ikke blevet udført dygtigt nok. (Side 12-13)

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer

Seneste nyheder

17:50 Europa/lukning: Norsk tankrederi tog fronten og sejlede mod strømmen i rødt Europa
17:04 Mandagens aktier: Pandora og medicinalselskaber ramt af rentepres i rød start på ugen
17:01 Mandagens obligationer: Renten fortsatte op efter stærk jobrapport og før inflationstal
15:42 USA/åbning: Amerikanske aktier dykker efter højere renter og længere udsigt til lempelser
14:50 Shipping: Baltic Dry-indekset stiger 4,3 pct.
14:42 USA/tendens: Rød start lurer efter at renter stiger og udsigten til lempelser skubbes væk
14:15 Djurslands Bank får højere overskud i 2024 end ventet
13:23 Ørsted får nyt laveste kursmål af amerikansk finanshus
13:21 Novo står fortsat fint i konkurrencen på fedmemarkedet - storbank gentager "køb"
12:56 Pandora falder mest i fem måneder fra højeste niveau nogensinde
12:50 Johnson & Johnson i stor milliardhandel: Køber Intra-Cellular for over 100 mia. kr.
12:33 Europa/aktier: Norsk tankrederi tager fronten og bryder rød tendens i Europa
12:19 Netcompany indgår milliardaftale med pensionsfællesskabet Forca
12:16 Ny lovgivning baner vejen for udvikling af havvindenergi i Brasilien
11:52 Obligationer/middag: Renten fortsætter op efter stærk jobrapport og før inflationstal
11:44 GN-aktien fortsætter nedturen: I laveste niveau siden november 2023
11:37 Aktier/middag: Udsigt til høje renter giver rød start på ugen med Pandora i bunden
11:10 Norwegian dykker på børsen efter nedjustering: Svækket norsk krone rammer driften
10:15 DFDS: Fragtmængderne steg i december
10:08 Apples salg af iPhones faldt 5 pct. i fjerde kvartal