Onsdagens aviser med Demant, Danske Bank og TDC
BØRSEN
MAGASIN TILBUDT TIL SALLING OG ANDERS HOLCH: NEJ TAK
Den kriseramte ejer af Magasin, britiske Debenhams, har forgæves forsøgt at sælge stormagasinkæden til både Bestsellers Anders Holch Povlsen og Salling Group. Begge har takket nej. (Forside, side 6-7)
DEMANT FORUDSER HØJ VÆKST EFTER HÅRDT ÅR
På trods af nye og forlængede restriktioner overrasker Demant med høje vækstforventninger for 2021. (Side 4)
MARKANT FLERE FIRMAER KAN IKKE BETALE HUSLEJE
Huslejesituationen er værre end nogensinde under coronakrisen - også kontorlejerne begynder at blive udfordret. (Side 8)
PLAN KAN TRUE 1100 NYE JOB I DANSKE BANK
Danske Bank har planlagt at skære 1600 stillinger væk i banken. Men analytikere vurderer, at der kan blive behov for endnu flere fyringer. (Side 12)
VINTERENS NEDLUKNING PRELLER AF PÅ ØKONOMIEN
Virksomheder ansætter, og antallet af arbejdsløse er fortsat lavt sammenlignet med de gennemsnitlige ledighedstal. (Side 20)
DANSKE INVESTORER GÅR OMBORD I MASSIVT VOKSENDE ETF-MARKED
Rekordmange penge forvaltes nu af globale etf-fonde. Også danske privatinvestorer investerer i stigende grad i fondene. (Side 24-25)
BERLINGSKE BUSINESS
SKATTEADVOKATER: REGERING BØR GØRE MERE VED RETSSIKKERHEDEN
Skatteminister Morten Bødskov (S) har fremsat 71 lovforslag for at øge kontrollen og genoprette tilliden til skattemyndighederne. Men ifølge flere skatteadvokater skal han fokusere mere på borgernes og virksomhedernes retssikkerhed i skattesager. (Forside, side 4-5)
TDCS TOPCHEF HAR UDLØBSDATO I 2022
Om et år udløber TDC-topchef Henrik Clausens rolle i Danmarks største telekoncern, når den da er endegyldigt splittet ad i to selskaber, og dermed nedlægges selve TDC. (Side 2)
JYLLANDS-POSTEN ERHVERV
STORKONCERNER TROR PÅ, AT KRISEN VIL LETTE TIL SOMMER
Efter første halvår vil aktiviteten igen nærme sig det normale, lyder det fra en stribe af landets største virksomheder. Det bliver bedre, men ikke normalt, advarer en vaccineekspert. (Forside, side 6-7)
FLSMIDTH RYKKER OP I GRØN SUPERLIGA
Den danske industrikæmpe FLSmidth har indledt en kamp for CO2-reduktioner, der kan få ualmindelig stor betydning i den globale klimaindsats. (Side 4)
INDUSTRIPENGE PÅVIRKER LÆGER
Selv om der kan være gode argumenter for at lade medicinalindustrien betale læger for visse opgaver, viser forskningen, at konstellationen påvirker lægernes beslutninger. (Side 8-9)
DEMANT-TOPCHEFEN SER MOD BEDRE TIDER
Høreapparatkoncernen Demant tog fusen på markedet med yderst optimistiske forventninger til 2021 efter et svært 2020. (Side 10)
/ritzau/FINANS