Onsdagens aviser med FLSmidth, Mærsk og Pandora

Udgivet den 27-09-2017  |  kl. 06:32  |  

BØRSEN

FLSMIDTH BRUGTE SOFTWARE-TJEK TIL BESPARELSE PÅ 12 MIO. KR.

It-chef i FLSmidth, Mads Madsbjerg Hansen, fik et firma til at gennemgå selskabets it-systemer og identificere overflødige programmer. Øvelsen kostede 500.000 kr., men besparelsen er på 12 mio. kr. Investeringen var tjent hjem på tre måneder. (Forside, side 6-7)

RISKÆR OG EKSPARTNERE SLÅS OM EJERSKAB AF KRYPTO-SPIL

To danskere har rejst 16 mio. kr. i kryptovaluta til udvikling af et skydespil, men udfordres om ejerskabet af Klaus Riskær Pedersen efter fejlslagent parløb. (Side 8)

NORDEA SKIFTER CHEF I CORPORATE FINANCE

Storbanken Nordea tager konsekvensen af medarbejderflugt ved at vinke farvel til corporate finance-chefen, Morten Revsbech. Det sker, efter at Nordea tabte mandatet om at være med i børsnoteringen af realkreditkæmpen Nykredit, hvor valget faldt på den danske ærkefjende, Danske Bank, samt JPMorgan og Morgan Stanley. (Side 9)

NYKREDIT-CHEF VIL IKKE LOVE ANSATTE SAMME JOB

Bekymring for jobsikkerheden vokser hos ansatte i finanssektoren. Det vurderer Nykredits topchef, der mener, at der vil være brug for nye profiler i fremtiden. (Side 10)

MAERSK DRILLING PÅ VEJ MOD SALG

Udsalget i Maersk Energy fortsætter på fuldt blus, og næste navn på auktionslisten er efter alt at dømme det kriseramte Maersk Drilling. Anonyme kilder oplyser til Bloomberg News, at Mærsk er i fremskredne forhandlinger med amerikanske Rowan om et salg. (Side 11)

NETS-KONKURRENTER BYDER ET MULIGT I EUROPA INDTOG VELKOMMEN

Konkurrenter til Nets hilser dankortejeren velkommen på det europæiske marked, efter at kapitalfonden Hellman & Friedman mandag lagde et bud på 33,1 mia. kr. og luftede planer om at udvide Nets til resten af Europa. (Side 12)

PANDORA-AKTIE TAGER ENDNU ET ALARMERENDE STYRTDYK

Investeringshuset Carnegie formår endnu en gang at presse Pandoras aktie i bund. Aktien bliver sendt ned med over 6 pct. til 603,5 kr. (Side 15)

BERLINGSKE BUSINESS

DANSKE BANK BLANDET IND I SAG MED VÅBENHANDLER

En del af de mistænkelige pengestrømme gennem Danske Bank i hvidvasksag kom fra den russiske stats våbeneksportør, der blandt andet solgte våben til regimet i Aserbajdsjan. Betalingerne vækker mistanke om returkommission, mener eksperter. (Forside, side 4)

POTENTIEL NETS-KØBERS INTERESSE VAGT AF DEN LAVE AKTIEKURS

Aktiekursen i Nets udviklede sig slet ikke som forventet efter børsnoteringen sidste år. Det fik den San Francisco-baserede kapitalfond Hellman & Friedman til at undre sig efter at have fulgt den danske betalingsformidler i flere år. (Side 7)

ROWAN-KØB AF MAERSK DRILLING ER USANDSYNLIG

Det er usandsynligt, at det amerikanske olieserviceselskab Rowan Cos køber Maersk Drilling. En salgspris på ca. 4 mia. dollar er nævnt, men Rowan har ikke råd til at købe Maersk Drilling uden en massiv udvanding eller en gælds-finansiering, vurderer Alm. Brand. (Side 10)

KINESISK TURBOLADER I NOVO NORDISKS DIREKTION

Novo Nordisks ny koncerndirektør for den kommercielle strategi tager, efter godt to år som øverste ansvarlige for den komplekse kinesiske forretning, vækstmodellen med til koncerndirektionen for at eksekvere nye strategiske målsætninger. (Side 11)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

BANKER GÅR IND I KAMPEN OM FIRMAPENSIONER

Bankerne vil nu også have en luns af det lukrative marked for firmapensioner. De 34 banker bag Letpension, der har administrerende direktør for Ringkjøbing Landbobank, John Fisker, som formand, har indgået en aftale med PFA om at sælge pensionsordninger til erhvervskunder. (Forside, side 6-7)

SPEKULANTER HAR TJENT NÆSTEN 1 MIA. KR. PÅ PANDORA

En række hedgefonde har efter et kraftigt kursfald på papiret tilsammen tjent næsten 1 mia. kr. på at satse på kursfald i Pandora-aktien i løbet af 2017. (Side 4)

SALGET STORMER FREM I JYSK

Det danske selskab i dynekøbmand Lars Larsens detailkoncern, Jysk Nordic, har øget salget med 13 pct. det seneste år. Væksten kommer fra butikker i mange lande. (Side 4)

A.P. MØLLER HOLDING VIL INVESTERE I HELT NYE SELSKABER

Mens A.P. Møller-Mærsk er i færd med at fokusere mere og mere snævert, skal det bagvedliggende A.P. Møller Holding på helt anden vis sprede sine investeringer. Holdingselskabet skal både kunne begå sig i forskellige brancher, på forskellige kontinenter og i forskellige vægtklasser. (Side 8)

LEGO ER ENESTE DANSKE NAVN BLANDT VERDENS STÆRKESTE BRANDS

Lego er endnu en gang eneste danske virksomhed på listen over verdens stærkeste brands. Det skyldes Legos målrettede internationale branding, forklarer en ekspert. (Side 12)

PRIVATE HAR SAMLET TABT MASSIVT PÅ NETS

En gennemgang af tal fra Nationalbanken viser, at de private investorer samlet set har lidt et betydeligt tab på at købe aktier i Nets. (Side 12)

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer

Tags:  newspaper❯ 

Seneste nyheder

07:17 Genmab har lovende data med kræfthåb i lymfekræftform
06:55 Asien: Ugen åbnes med let negativ stemning - Sydkorea falder pænt på politisk uro
06:53 Genmab præsenterer positive data med kræfthåb i leukæmi
06:35 Novo: EU-Kommissionen godkender Novo Holdings' rekordopkøb af Catalent
06:34 Japans økonomiske vækst i andet kvartal opjusteres men privatforbruget skuffer
06:34 Svulmende japansk overskud på betalingsbalancen i oktober
06:32 Asien: Ugen åbnes med let negativ stemning - Sydkorea falder pænt på politisk uro
06:32 Valuta: Stille start på uge med amerikanske forbrugerpriser i centrum
06:32 USA/T-bond: Jobrapport øgede væddemål på rentesænkning og sendte markedsrenterne ned
06:32 USA/lukning: Lululemon og HP Enterprise i vejret på ny rekorddag udløst af jobtal
06:30 Kalender med link - mandag den 9. december
17:49 Europa/lukning: Syvende handelsdag med plus for Stoxx 600 - forsikringsselskab i top
17:46 Rift om svensk børsdebutant: Onlineapoteket Apotea steg knap 45 pct.
17:44 Feds Goolsbee: Det amerikanske arbejdsmarked ser stadig stabilt ud
17:21 Meta Platforms på rekordkurs efter Tiktok står over for amerikansk forbud efter dom
17:06 Fredagens aktier: Pandora var den klareste stjerne og trodsede C25 i marginalt plus
17:00 Fredagens obligationer: Rentefald efter amerikanske jobdata fadede ud
16:01 Amerikansk forbrugertillid stiger - også mere end ventet - i december
15:39 USA/åbning: Grønt boost efter jobtal - regnskaber giver kursplus til Lululemon og HP
15:25 Pandora på rekordkurs efter positiv sektoranalyse fra Goldman Sachs