Onsdagens aviser med Mærsk, Danske Bank og Zealand Pharma

Udgivet den 23-10-2019  |  kl. 06:32  |  

BØRSEN

PRIVAT INVESTOR SATSER HALV MIA PÅ NY FOND

Prominente jyske investorer investerer milliardformue i ny fond, der målrettet vil investere i unoterede aktiver. Henrik Lind, der stod bag salget af Danske Commodities, investerer alene 500 mio. kr. i fonden. Unoterede aktier er det nye jagtmarked. (Forside, side 6-7)

AMAGERBANK-TOPPEN MÅ BETALE EFTER KRAK

Der skulle gå mere end otte år, inden at sagen mod toppen af den krakkede Amagerbanken blev afgjort ved et forlig, hvor otte tidligere topfolk fra den krakkede bank betaler 255,5 mio. kr. i erstatning. (Side 8)

FINANSHUSE HÆVER KURSMÅL PÅ MÆRSK

Mandagens opjustering fra A.P. Møller-Mærsk får flere analytikere til at hæve kursmålet på selskabets aktie. Men usikkerhed truer fortsat. (Side 9)

ZEALAND PHARMA KØBER CANADISK BIOTEKSELSKAB

Zealand Pharma har købt det canadisk biotekselskab Encycle Therapeutics. Slutprisen kan blive 540 mio. kr., men indtil videre skal det danske biotekselskab ikke lægge en krone. (Side 11)

JUST EAT I TREKANTDRAMA OM HOLLANDSK OPKØB

Den danskstartede madportal Just Eat var egentligt midt i en sammenlægning med Takeaway.com. Men så kom et investeringsfirma i vejen. (Side 16)

MARKEDET TROR IKKE PÅ NYE RENTEDYK I EUROPA

Over de seneste uger er der skruet så meget ned for forventningen til nye rentedyk i ECB, at markedet nu tror, at rentebunden er nået for 2019 og 2020. (Side 19)

BERLINGSKE BUSINESS

AMAGERBANKEN-CHEFERS PRIVATE PENGETANKE SKAL DÆKKE FORLIG

Den tidligere ledelse i Amagerbanken - herunder formand N.E. Nielsen - skal betale godt 255 mio. kr. i erstatning til staten. Det sker efter et overraskende forlig med Finansiel Stabilitet, hvor bestyrelsesmedlemmerne selv må betale. (Forside, side 4-5)

HEMMELIGE ANKLAGER MOD REVISORER AFSLØRET I NY IT FACTORY-SAG

Et forlig satte en stopper for et offentligt opgør med de revisorer, der ikke opdagede Stein Baggers svindel i IT Factory. Ny retssag afslører revisions- branchens egne eksperters vurdering af indsatsen i IT Factory. (Side 6-7)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

MAGTFULDE FORMÆND EJER FOR FÅ AKTIER I SELSKABERNE

Landets mest magtfulde bestyrelsesformænd har vidt forskellige ejerandele i de selskaber, de står i spidsen for. Investorer vil have formændene til at lægge hånden på kogepladen. (Forside, side 6-7)

SØGSMÅLENE MOD DANSKE BANK KAN LØBE OP I OVER 10 MIA. KR.

Danske Bank er indtil nu blevet mødt af krav fra tre forskellige investorgrupper i hvidvasksagen. Et nyt milliardkrav er på vej. (Side 4)

ATP KAN BLIVE HÆGTET AF EN NY OPTUR HVIS KRISEN RAMMER

ATP har en enorm portefølje af alternative investeringer. Det kan presse pengetanken, næste gang der kommer en økonomisk krise, advarer en af landets førende finanskriseeksperter, professor Jesper Rangvid. (Side 12)

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer

Seneste nyheder

17:56 Europa/lukning: Bilaktier i lille comeback mens danske aktier tog top og bund
17:46 Markedet skærer ned på stor amerikansk rentenedsættelse i november
17:26 Fredagens obligationer: Renter sendt op efter stærk amerikansk jobrapport
17:12 Mærsk-investorerne så milliarderne fordufte - 8 mia. kr. skåret af markedsværdi
17:07 DSV's markedsværdi steg med 20 mia. kr. på dag efter aktieudvidelse
17:02 Fredagens aktier: DSV i lykkerus på aktiesalg mens Mærsk fik klø efter afblæst strejke
16:51 Fed-chef roser jobrapport - men der er kun tale om tal for en måned
16:33 Antallet af Novos fedmemedicin Wegovy på recept i USA falder
16:03 Investorerne stod i kø for at købe nye aktier i DSV
15:41 USA/åbning: Bomstærk jobrapport skaber fest hos amerikanske investorer i grøn åbning
15:22 Danske boligejere kan se frem mod højere renter efter stabil amerikansk jobrapport
14:56 Et solidt amerikansk jobmarked får håb om stor rentesænkning til at falme
14:48 Amerikansk beskæftigelsesrapport lander markant bedre end ventet i september
14:43 USA: Aktier og renter brager op efter brølstærk jobrapport
14:14 USA/tendens: Stigende oliepriser og forventninger til jobtal giver grønne futures i USA
13:49 Torms storaktionær Okatree har solgt stor aktiepost
12:58 Europa/aktier: Bilaktier gør lille comeback efter EU gør det muligt at indføre told
12:44 Novo: Underleverandørs fabrik har brudt FDA-regler - Reuters
12:36 Europæiske bilaktier i lille comeback efter mulig højere told på kinesiske elbiler
11:40 Obligationer/middag: Renten stiger i spændt marked inden amerikansk jobrapport