Onsdagens aviser med Nets, Mærsk og SAS

Udgivet den 29-05-2019  |  kl. 06:34  |  

BØRSEN

NETS-CHEFER KAN SCORE 7 MIA. KR. PÅ NYT AKTIEPROGRAM

60 topledere i nets har indgået et nyt aktieprogram, der kan give en milliardgevinst. Koncernchef Bo Nilsson har investeret ca. 200 mio. kr. i det nye program, der til gengæld kan give en gevinst på 1,9 mia. kr. på fire år. Den mulige gevinst fremgår af en fortrolig præsentation, som deltagere af programmet er blevet præsenteret for. (Forside, side 6-7)

RIVALER HOPPER MED PÅ MÆRSKS BLOCKCHAIN-SATS

Verdens næst- og tredjestørste rederi, MSC og CMA CGM, bliver en del af Mærsks blockchain-sats, Tradelens. Programmet vil spare shippingindustrien for store udgifter til papirarbejde. (Side 8)

MATAS' MAKEUP-KØB SKAL HÆVE BUNDLINJEN

Et køb af virksomheden Kosmolet, der står bag et af landets største makeup-brands Nilens Jord, skal forbedre bundlinjen hos Matas. (Side 10)

SAS TABTE 453 MIO KR PÅ SYV DAGE MED PILOTSTREJKE

SAS blev hårdt ramt på pengepungen af pilotstrejken, der kostede et tab på 650 mio. svenske kr. Der er intern forundring over, at det var nødvendigt med en så kostbar konflikt. (Side 12)

FISKEFODERFIRMA FEMDOBLER SALGET I KINA

Danske Aller Aqua øger toplinjen til 1,5 mia. kr. som leverandør til den globale fødevareindustris største vækstområde: opdræt af fisk. (Side 14)

BERLINGSKE BUSINESS

KONKURRENTERNE HOPPER OMBORD I MÆRSKS SATSNING

Mærsk tager et stort skridt mod at skabe den dominerende digitale platform, der skal revolutionere transportbranchen, ligesom Facebook har gjort det for social kontakt, og Amazon har gjort det for detailhandlen. (Forside, side 12-13)

NOVO-PENGETANK INVESTERER 450 MIO. I BRITISK BIOTEK-SELKAB

Novo Holdings, der er storaktionær i Novo Nordisk, har for 450 mio. kr. sikret sig en bid af et britisk biotekselskab, der jagter fremtidens behandling mod sygdomme som cancer, blødersygdomme og Parkinsons via genterapi. (Side 2)

VALGLØFTER KRÆVER ET VÆLD AF NYE JOBREKORDER FREM MOD 2025

Diverse reformer skal få over 80.000 flere danskere i job frem mod 2025. Ellers er der ikke råd til de mange valgløfter fra partierne i Folketinget her i valgkampen. (Side 10-11)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

AMBUS MILLIARDOPKØB KAN BLIVE EN FUSER

Amerikanske topforskere sår tvivl om medicoselskabet Ambus køb af det tyske selskab Invendo for 1,7 mia. kr. Produkterne ser ud til at blive for dyre, lyder konklusionen. (Forside, side 6-7)

POLITIKERE I OPGØR MED BANKER OM SVINDELSAGER

Alt skal lægges på bordet, mener et politisk flertal efter afsløring af, at penge fra sager om milliardsvindel røg gennem konto i Danske Bank. (Side 3)

NYKREDIT BAG EN REKORDSTOR GRØN OBLIGATIONSSERIE

Nykredit har som det første danske institut søsat en grøn obligationsserie med så stor volumen, at den opnår toplikviditet fra starten. (Side 4)

FLYSKAM OG KLIMABEKYMRING LÆGGER FORNYET PRES PÅ SAS

Svenskerne flyver markant mindre, og bekymring for klimaet er en stor del af forklaringen. Det kan brede sig til Danmark og Norge, spår SAS. (Side 8)

MATAS-CHEF ER KLAR TIL AT LUKKE BUTIKKER'

Den børsnoterede detailkæde Matas investerer millioner i at opgradere fysiske butikker. Det kan dog betyde færre af slagsen, mens kædens onlinesalg vokser hastigt, fortæller topchefen. (Side 9)

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer