Onsdagens aviser med Novozymes, Danske Bank og FLSmidth

Udgivet den 02-02-2022  |  kl. 06:32  |  

BØRSEN

COCKTAIL AF UDGIFTER RAMMER SELSKABERS BUNDLINJE I 2022

Udgifter til løn, energi og transport brager i vejret for landets virksomheder. Og det vil kunne ses på indtjeningen. Danske Bank og Nordea forventer, at det er en generel tendens for virksomhederne de næste 6-12 måneder. (Forside, side 6-7)

DANSKE BANK HAR BRUGT TOCIFRET MILLIARDBELØB PÅ ANTIHVIDVASK

Siden 2017 har Danske Bank brugt 10 mia. kr. på hvidvask. Yderligere 10 mia. kr. til finansiel kriminalitet er på vej mod 2025. (Side 4)

INFLATIONEN KAN BLIVE ET PROBLEM FOR FLS

Inflationen er kommet for at blive, og det er ikke ubetinget til fordel for FLS, der ellers står stærkt positioneret i forhold til råvareefterspørgsel og grøn omstilling. (Side 8)

NOVOZYMES VIL DELE REGNINGEN FOR DYRE RÅVARER MED KUNDERNE

Innovation og værdiskabelse er nøgleord, når Novozymes taler med kunderne om de stigende råvarepriser. (Side 9)

POLARIS REJSER HIDTIL STØRSTE FOND

Polaris rejser sin hidtil største fond på over 5 mia. kr., og kapitalfonden er nu i stand til at gabe over endnu større selskaber. (Side 10)

REKORD I DK COMPANY: RESULTAT LØFTET OVER 80 PCT.

DK Company fejrer 20-årsfødselsdag med stor vækst i svært år. Toplinje landede på 3,9 mia. kr. (Side 12)

SYDBANK UDPEGER DANSKE AKTIEVINDERE OG -TABERE I GENÅBNINGEN

En genåbning giver indtjeningsfremgang til de fleste danske aktier, men presser A.P. Møller-Mærsk og DSV, lyder Sydbanks vurdering. (Side 20-21)

BERLINGSKE BUSINESS

PROFESSOR SÅR TVIVL OM GRUNDLAG FOR WOLT-AFGØRELSE

Skatterådet afgjorde i sidste uge, at et Wolt-bud skal betragtes som lønmodtager. Men en 82 sider lang redegørelse fra Wolts advokat er ikke blevet inddraget i sagen, og det bør ifølge en juraekspert få myndighederne til at genoverveje sagen. (Forside, side 4-5)

FINANSGIGANTER I OPRØR OVER REGERINGENS "URIMELIGE" SÆRSKAT

Regeringen har netop sendt et lovforslag i høring om finansieringen af retten til tidlig tilbagetrækning, som primært skal udgøres af et "samfundsbidrag" fra Finanssektoren. Nu opfordrer sektorens to største brancheorganisationer politikerne til at tænke sig om, inden de sender regningen videre. (Side 8-9)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

Opdateres senere.

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer