Onsdagens aviser med Vestas, Novozymes og Nykredit

Udgivet den 12-08-2020  |  kl. 06:32  |  

BØRSEN

VESTAS VOKSER PÅ ORDRER MEN INDTJENINGEN DYKKER

Vindmølleproducenten har omsat for 26 mia. kr. i andet kvartal, men der er kun landet 34 mio. kr. på bundlinjen efter store garantihensættelser. Koncernen sikrer sig ordrer på stribe, men i et udfordrende kvartal præget af corona og vingeproblemer (Forside, side 6-7)

NYKREDIT OPJUSTERER TRODS CORONAPANDEMI

Efter røde tal i første kvartal er Nykredit kommet stærkt igen. Det frygtede pres på boligmarkedet og beskæftigelsen er udeblevet. (Side 8)

NOVOZYMES GENINDFØRER FORVENTNINGER: SER LAVERE VÆKST

Der er kommet mere klarhed over resten af året for Novozymes, og derfor kan enzymgiganten igen melde forventninger ud til i år - dog til lavere vækst end før. Novozymes lander resultatmæssigt som ventet. (Side 9)

BLADT INDUSTRIES TAGER STORT TAB MIDT I SLAGSMÅL: EJER SKYDER NYE PENGE IND

Et slagsmål med en kunde får Bladt Industries til lave nedjustering. Selskabet taber 42 mio. kr. i 2019, men direktør er tilfreds med driften. (Side 10)

AMERIKANSKE REGNSKABER HAR OVERGÅET FORVENTNINGERNE

S&P 500-regnskaberne har overgået forventningerne markant, og S&P 500-indekset er steget 6,5 pct. i løbet af regnskabssæsonen, som nu synger på sidste vers, efter 90 pct. af selskaberne har præsenteret regnskaber. (Side 20-21)

BERLINGSKE BUSINESS

CODAN-TOPCHEF MENER LOV HÆMMER ØGET SATSNING PÅ HJEMMEARBEJDE

Coronakrisen fik hjemmearbejdet til at eksplodere, og mange virksomheder vil gerne udbygge den mulighed. Men ifølge Codan-topchef Christian Baltzer kompliceres den udvikling af en utidssvarende arbejdsmiljølovgivning. (Forside, side 4-5)

VESTAS-AKTIEN BRAGER FREM I NY BØRSREKORD TRODS MILLIONTAB

Verdens største vindmøllefabrikant, danske Vestas, har i årets første halvår tabt 432 mio. kr. på bundlinjen. Det viser selskabets regnskab for første halvdel af 2020. Alligevel bragede aktien i går op på fondsbørsen, hvor den med en slutkurs på 927 aldrig har ligget højere. (Side 2)

ESTISKE INVESTERINGSVIRKSOMHEDER LØBER FRA LØFTER OM HØJE RENTER OG LAV RISIKO

To estiske virksomheder er som sunket i jorden efter at have snydt investorer for over 100 mio. kr. - blandt andre 83 frustrerede danske investorer, der nu sagsøger virksomhederne. (Side 6-7)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

DANSK ØKONOMI ER KOMMET STÆRKT GENNEM KRISEN

Væksten er dykket i årets andet kvartal, men det er gået langt værre i f.eks. Sverige og Tyskland, vurderer økonomer i Danmarks største banker. (Forside, side 10-13)

NYKREDIT OPJUSTERER TRODS CORONAKRISE

Det går godt for landets største realkreditudlåner. Så godt, at Nykredit opjusterer trods coronakrisen. (Side 4)

VESTAS SKAL GØRE MILLIARDCOMEBACK FOR AT NÅ I MÅL

Efter at have tabt en halv mia. kr. i årets første seks måneder, skal Vestas tjene næsten 7 mia. kr. i 2. halvdel for at nå i mål. (Side 8)

CORONAKRISEN VIL TAGE LANG TID AT OVERVINDE FOR VERDENSØKONOMIEN

Den genopblussede smitte i mange lande har yderligere udsat den økonomiske genrejsning oven på coronakrisen. (Side 12-13)

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer

Seneste nyheder

09:36 Novos topchef om Wegovy-salg i USA: Prognosen forudsætter væsentlig stigning
09:28 Lundbeck sigter efter vækst fra driften på 5-11 pct. i 2025 - opkøb gør indhug
09:24 Vestas genåbner pengesluserne til aktionærerne: "Afspejler selvtillid og gennemsigtighed"
09:19 Pandoras topchef holder fast i langsigtede mål trods lavere end ventet 2025-prognose
09:18 Aktier/åbning: Novo Nordisk stormer frem efter god afslutning på 2024
09:04 Novo og Zealand i store stigninger efter solide Novo-tal og investeringer
08:56 Novo kan gå frem efter regnskab: Jefferies ser dog plusset svinde ind over dagen
08:54 Sydbank-analytiker om Vestas-aktien: Vi kan få en helt speciel oplevelse i dag
08:49 Demant Q4 OVERBLIK: Omsætning lander som ventet mens ny prognose er inden for skiven
08:44 Novo Nordisk skruer igen op for investeringerne: 65 mia. kr. skal sikre udvidet kapacitet
08:43 Obligationer/åbning: Let vigende renter i tråd med global udvikling
08:42 Aktier/tendens: Novo Nordisk slog estimater på næsten alle parametre
07:27 Mærsks konkurrenter i Asien med pæn fremgang onsdag
07:03 Obligationer/tendens: Let vigende renter efter lette globale rentefald
07:03 Nissan trækker sig fra fusionsaftale med Honda
06:50 Embla Medical spår fastholdt vækst og indtjeningsgrad i 2025: Trumps told er en joker
06:43 Asien: Kinesiske kursfald men stigninger i Tokyo, Taipei og Seoul
06:34 Mærsks konkurrenter i Asien med pæn fremgang onsdag
06:34 Vestas spås baghjul på havvind, men dominans til lands
06:32 Asien: Kinesiske kursfald men stigninger i Tokyo, Taipei og Seoul