Onsdagens danske avisuddrag med FLSmidth, Noma og SMV'er

Udgivet den 30-06-2021  |  kl. 06:43  |  

BØRSEN

FINANSTILSYNET GØR OP MED UNDERSKUD I PENSIONSSEKTOR

Finanstilsynet forventer at få sat en stopper for de store milliardunderskud på pensionsselskabernes forsikringsben. Ifølge en ekspert kan det dog tage flere år (side 2).

NOVO NORDISK KLYNGER SIG TIL FORSIGTIGT FEDMEMÅL

På trods af den store optimisme på aktiemarkedet, holder Novo Nordisk stædigt fats i et forsigtigt mål for fedmesalget (side 4).

CORNA GIVER MILLIONHUG TIL MEYERS

Ejerne af Løgismose Meyers, Kapitalfonden IK, har foretaget en kraftig nedskrivning, hvilket giver et stort underskud i hovedkoncernen (forside, side 6-7).

NOMA SATSER PÅ NYT FORRETNINGSBEN

Noma Projects er René Redzepis nye satsning, hvor Nomas sovs skal ende ude i detailhandlen for at sende penge i kassen (forside, side 10).

FLERE VIL I FREMTIDEN ARBEJDE I FLEKSIBLE JOB

Knap hver tredje dansker arbejder ikke i en fast stilling, og i fremtiden vil antallet stige. I Danmark og EU vil politikerne forbedre vilkårene for folk i usikre job (forside, side 12-13).

BOMBET FLS-AKTIE KAN FÅ KRAFTIG MEDVIND

Tålmodige FLSmidth-investorer kan efter en hård tid glæde sig over, at der er 1900 mia. på vej til amerikansk infrastruktur. Milliardinvesteringerne har potentiale til at løfte aktien op fra dybet, lyder det fra aktiechef (forside, side 16-17).

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

MÆRSK SKAL HJÆLPE BESTSELLER MED CO2-UDLEDNING

Mærsk og Bestseller har indgået en aftale der betyder, at Bestsellers varer i fremtiden skal fragtes bæredygtigt (side 2).

65.000 FORSØG PÅ AT REKRUTTERE NYE MEDARBEJDERE - UDEN RESULTAT

Hele 65.000 gange siden januar har danske virksomheder forgæves forsøgt at finde en ny medarbejder, viser en nu opgørelse (forside, side 12).

PÅ GLOBALT PLAN ER DER NÆSTEN 21 MIO. ER DOLLARMILLIONÆRER

Gruppen af superrige - med en formue over 30. mio. dollar - voksede endnu mere i det coronaramte 2020 (forside, side 14).

FLSMIDTH HAR FÅET EN BANEBRYDENDE GRØN ORDRE

Med en ny ordre viser danske FLSmidth vejen til en mere bæredygtig fremtid. Virksomheden har nemlig leveret en spritny løsning, der kan reducere CO2-udledning fra cement med 16 pct. (forside, side 4).

KONKURSTRUSSEL LURER I OPGØRES OM MILLIARDGÆLD TIL STATEN

Brancheorganisationer skyder nu med skarpt og advarer skatteministeren om, at virksomheder med coronagæld til staten vil trække stikket på egen virksomhed for at starte op på ny uden gæld (forside, side 6-7).

BERLINGSKE BUSINESS

EKSPERTER HUDFLETTER SYGEPLEJERSKERS LØNPÅSTANDE

Sygeplejerskerne strejker på anden uge, fordi de mener, at deres løn halter langt efter mandefagene. Men de argumenter holder ikke, mener to arbejdsmarkedsforskere (forside, side 6-7).

FREMTIDENS VÆKST TRUET AF INVESTERINGSTØRKE I SMÅ FIRMAER

Ny analyse viser, at investeringerne i de små og mellemstore virksomheder halter langt bagefter landets største virksomheder. Det er en meget bekymrende udvikling, mener både 3F og erhvervslivet (forside, side 4).

HVIDVASK I DANSKE BANK KÆDES SAMMEN MED PRÆSIDENTFAMILIE

For første gang kædes sagen om hvidvask af penge fra Aserbajdsjan gennem Danske Bank nu direkte til omstridt præsidentfamilie (forside, side 2).

/ritzau/FINANS

Caroline Conceicão Borges Schouboe

Tags:  newspaper❯ 

Seneste nyheder