Onsdagens danske avisuddrag med Lego, Apple Pay og Skat

Udgivet den 25-10-2017  |  kl. 07:10  |  

BØRSEN

LEGO-FAMILIE VIL SKYDE FORMUE I FAMILIEFIRMAER

Kirk Johansen-slægtens pengetank, Kirk Kapital, er klar til at skrue kraftigt op for investeringerne i danske familieejede virksomheder. (Forside + side 6 og 7)

NORDEA OG NETS VIL HAVE DANKORT IND I APPLE PAY

Visa og Mastercard er med, når Apple Pay bliver lanceret i Danmark. Både Nordea og Nets vil integrere Dankort i løsningen, mens Apple er tavs. (Side 8)

391.000 JOB ER TRUET AF DIGITALISERINGEN

Danmarks 1000 største virksomheder frygter for deres omsætning som følge øget digitalisering, viser en rundspørge fra Rambøll og Dansk IT. (Side 10)

FIRMAER MED UDSATTE ANSATTE SKAL SPINDE GULD FOR NY FOND

Fondene bag Novo, Hempel og Tryg er med i en ny fond på 200 mio. kr., der skal investere i danske firmaer, som arbejder med udsatte ledige. (Side 12)

ORPHAZYME SKAL TESTE APPETIT FOR DANSK BIOTEK

Biotekselsksabet har meldt sig klar til børsnotering i november på basis af tre lægemiddelkandidater, der kan ramme markedet indenfor to-tre år. (Side 16)

JYLLANDS POSTEN ERHVERV

COOP-CHEF: ØKOLOGIBUDSKAB GIK OVER STREGEN

Mens topchef Peter Høgsted skal håndtere ballade fra især landbruget om budskaber i Coops økologikampange, er han også under pres fra dele af sit eget bagland for en ny strategi for dagligvarekoncernen. Derfra lyder der krav om, at han skal udskiftes som chef. (Forside + Side 8)

DANSKERNE FORETRÆKKER AT HENTE DERES PAKKER I BUTIKKEN

På et år er antallet af danskere, der foretrækker selv at hente deres pakker i en butik, næsten fordoblet. Fint, lyder det fra kriseramte Postnord. (Side 4)

DANSKE SVINEPRODUCENTER FÅR DE STØRSTE OVERSKUD I 15 ÅR.

Efter en lang og dyb krise har danske svineproducenter udsigt til flotte resultater. For nogle kommer opsvinget dog for sent. (Side 6)

TIDEN ER VED AT RINDE UD FOR ECB'S PENGEGALOP

Med en beholdning på 4300 mia. euro er ECB ved at have støvsuget markedet for obligationer. (Side 14)

BERLINGSKE BUSINESS

KØKKENCHEFEN GØR KLAR TIL AT GÅ PÅ BØRSEN INDEN JUL

TCM Group, der fremstiller mærkevarekøkkener, bliver børsnoteret som en helt anden virksomhed efter mange år hos kapitalfonde. (Forsiden + side 4 og 5)

ENDNU EN NORDSØ-KÆMPE TRÆKKER STIKKET

Amerikanske Hess gør, ligesom Dong og Mærsk, klar til at afhænde sine olieaktiver i den danske nordsø. Dermed vil de tre største spillere være forsvundet på et år. (Side 8)

ANSATTE ADVARER MINISTER: OPSPLITNING AF SKAT KAN FØRE TIL NYE SKANDALER

Opsplitning af Skat i syv styrelser er et organisatorisk eksperiment, som bør genovervejes på centrale områder, advarer Dansk Told- & Skatteforbund. Skatteminister Karsten Lauritzen (V) lover at lytte, men fastholder plan. (Side 9)

/ritzau/FINANS

Søren Dahl

Tags:  newspaper❯ 

Seneste nyheder