Onsdagens danske avisuddrag med TDC, Ecco og e-sport

Udgivet den 20-03-2019  |  kl. 07:10  |  

BØRSEN

KØBENHAVNS ANDELSKASSE VAR FYLDT MED SKUMLE KUNDER

183 udlandskunder i Københavns Andelskasse udløste 1645 hvidvaskalarmer på blot et år, uden at kunderne, hvoraf flere af dem mistænkes for kriminalitet, blev opsagt. (forside + side 6-7)

ECCO SLOG FLERE REKORDER I 2018

Den danske skoproducent Ecco afsluttede 2018 med både et rekordhøjt overskud og nettoomsætning. (side 8)

FORLIST VANDLAND PYNTEDE SIG MED LÅNTE AKTØRER

Folkene bag vandlandet Nordic Water Universe, der skulle have sat Høje Taastrup kommune på verdenskortet, forsøgte at skaffe investorer til med en oplistning af aktører, de ikke havde aftaler med. (side 12)

TDC: ERICSSON SKAL STÅ FOR 5G I DANMARK

TDC har efter politisk pres fravalgt Huawei til fordel for svenske Ericsson til udrulningen af 5G-netværket i Danmark. (side 14)

REGERINGEN KLAR MED 50 MIO. MERE TIL OVERSKUDSVARME

VLAK-regeringen er klar til at skyde yderligere 50 mio. kr. i overskudsvarme fra virksomheder som Rockwool, der arbejder ved temperaturer over 1000 grader, som kan føres videre til husstande. Det samlede budget lander derfor på 150 mio. kr. (side 16)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

FLERE MILLIARDER SVINDLEDE SKATTEKRONER KAN KOMME TILBAGE I STATSKASSEN

Skatteminister Karsten Lauritzen (V) regner med via retssager at kunne op mod 6 mia. kr. af uretmæssigt udbetalt udbytteskat tilbage. (side 4)

ECCO OPLEVER REKORDÅR I ELLERS PRESSET DETAILMARKED

Trods et presset detailmarked i flere lande realiserede danske Ecco et rekordresultat i 2018. Særligt oplevede skoproducenten fremgang i Nordamerika og Asien, hvor salget steg med henholdsvis 13 og 11 pct. (forside + side 6-7)

SAG OM INDUSTRISPIONAGE I VELUX HAR KURS MOD RETTEN

En tidligere Velux-chefs indblanding i en sag om mulig industrispionage har kurs mod retten trods forsøg på at få sagen ugyldiggjort. (side 8)

ATP PRESSES AF STIGENDE LEVEALDER OG LAVE AFKAST

Pensionsgiganten ATP er presset af en stigende levealder og lave afkast, lyder vurderingen fra selskabets bestyrelsesformand, Torben M. Andersen. I 2018 oplevede pensionsselskabet et investeringstab på 5,5 mia. kr. og et samlet underskud på 25,5 mia. kr. (side 10-11)

BERLINGSKE BUSINESS

TDC'S FARVEL TIL HUAWEI STOPPER IKKE KINESISK INDFLYDELSE

TDC kunne godt være fortsat med Huawei til at bygge sit nye 5G-supermobilnet op. Selv om TDC valgte at bruge Ericsson og dermed vrage Huawei, er kinesisk teknologi en så udbredt del af vores hverdag, at vi ikke kan klare os uden. (side 4)

FINANSTILSYNET VIL SMIDE BANKAKTIONÆRER UDEN FOR DØREN

I en opsigtsvækkende og kontroversiel afgørelse lægger Finanstilsynet op til at smide mere end en tredjedel af aktionærerne uden for døren i et heftigt opgør om magten over den børsnoterede lokalbank Totalbanken. (side 6)

E-SPORT SÆTTER VÆDDEMÅL FOR MILLIONER I SPIL PÅ TV OG BETTINGSIDER

TV 2 Zulu flow-TV satte rekord i marts med 95.000 seere, da det danske Counter Strike-hold Astralis løftede pokalen til en af verdens største turneringer - IEM Katowice. Danske Spil har ligeledes oplevet eksplosiv vækst i omsætningen inden for e-sportsvæddemål. (side 12)

NOVOZYMES-CHEF BESKYLDER HEADHUNTERE FOR IKKE AT REKRUTTERE KVINDER

Headhunterbranchen beskyldes af Novozymes' HR-direktør for at levere for få kvindelige kandidater til ledige topposter i erhvervslivet. For nylig angreb direktøren headhunterne og anklagede branchen for at have et stort ansvar for, at der er så få kvinder på topposterne i dansk erhvervsliv. (side 10)

ANTALLET AF OFFENTLIGT FORSØRGEDE STYRTDYKKER

Der er jobfest i Danmark, og antallet af danskere på offentlig forsørgelse styrtdykker. Opsvinget vil bringe tallet endnu længere ned, og på specielt to områder er der mere at hente. (side 3)

/ritzau/FINANS

Morten Frederik Heltoft

Seneste nyheder

09:48 Svitzer får tirsdagens tredje købsanbefaling
09:18 Sydbank: Ser mulighed for lille positiv afsmitning til Vestas efter rivals meldinger
09:14 Aktier/åbning: Genmab og Ambu indtager C25-toppen før inflationstal
08:57 Obligationer/åbning: Flad start for renten før inflationstal og Powell-tale
08:55 Sydbank: Ser mulighed for lille positiv afsmitning til Vestas efter rivals meldinger
08:20 DFDS vil investere milliarder i batteridrevne skibe
08:18 Aktier/tendens: Novo og Genmab stjæler rampelyset forud for inflationstal
08:03 Sydbank: Fortsat forsigtighed i Ambus prognose - genopbygger stadig investortilliden
08:00 Fremgang i museumsbesøgene i 2023
08:00 Fortsat færre færgepassagerer end før COVID-19
07:59 Vestas-rival godt fra start i 2024 med indtjening noget over forventningerne
07:57 Sydbank: Fortsat forsigtighed i Ambus prognosen - genopbygger stadig investortilliden
07:33 GN og Demant-rival ser signifikante produktlanceringer accelerere væksten i 2024/25
07:31 Ambu leverer bredt funderet vækst og skærer endnu en luns af gælden
07:22 Råvarer: Oliepriserne stiger mens markedet venter inflationsindikatorer og Opec-rapport
07:20 Ambus overskud lander på linje med det ventede efter stærkt kvartal
07:15 Obligationer/tendens: Flad rentestart i sigte med fokus på inflation og Powell
06:45 Asien: Blandet stemning sætter gang i pendulsving
06:34 Rundspørge: Udsigt til to amerikanske rentesænkninger i år
06:34 FLSmidth får løftet kursmålet hos Carnegie før regnskab