Onsdagens int. avisuddrag med Facebook, Google og Twitter
FINANCIAL TIMES ( WWW.FT.COM ):
NICOLAS SARKOZY UNDER FORMEL EFTERFORSKNING
Frankrigs tidligere præsident Nicolas Sarkozy er kommet under formel efterforskning i en korruptionssag, der truer hans potentielle politiske comeback. Sarkozy afviser alle anklager, men iværksættelsen af den formelle efterforskning peger dog i retning af, at retten mener, at der kan være tale om en forbrydelse. (NICOLAS SARKOZY PLACED UNDER FORMAL INVESTIGATION)
FORMAND FOR DEN VATIKANSKE BANK TRÆDER SNART TILBAGE
Det forventes, at formanden for Vatikanets bank træder tilbage allerede i næste uge. Det sker i forbindelse med, at en evaluering af den skandaleramte institution, som Pave Francis har foretaget, er ved at nå vejs ende. Allerede da formanden blev udnævnt, lød der kritik af hans manglende erfaring og manglende internationale profilering. (VATICAN BANK CHAIRMAN TO STEP DOWN)
FACEBOOK UNDER LUP PÅ GRUND AF PSYKOLOGISK EKSPERIMENT
Et britisk registertilsyn undersøger nu, hvorvidt Facebook brød databeskyttelsesloven, da det sociale netværk tillod forskere at foretage et psykologisk eksperiment af brugerne. (UK DATA REGULATOR PROBES FACEBOOK OVER PSYCHOLOGICAL EXPERIMENT)
MOODY'S NEDGRADERER PUERTO RICO
Tirsdag nedgraderede Moody's Puerto Ricos kreditvurdering dybere ned i junkkategorien fra B2 til Ba2. Standard & Poor's har ligeledes signaleret, at den måske vil skære i Puerto Ricos kreditvurdering inden for de næste 60 til 90 dage. (MOODY'S CUTS PUERTO RICO DEEPER INTO JUNK)
ECB MANGLER STADIG AT TAGE STANDPUNKT
ECB mangler stadig at tage en beslutning om, hvordan den har tænkt sig at sætte gang i markedet for udlån. Det sker på trods af, at centralbanken i sidste måned lovede at intensivere sit forsøg på dette. Eurozonens centralbanker skal mødes i denne uge for at diskutere den økonomiske udvikling. (ECB'S LOAN-BUYING PLANS STALL)
BNP LETTET OVER UDFALD EFTER FORLIG
Den administrerende direktør i BNP Paribas kan ånde lettet op over effekten af sin rekordstore bøde på 9 mia. dollar for at bryde amerikanske sanktioner. Det viser sig nemlig indtil videre, at kunderne bliver i banken. (BNP RELIEVED BY LIMITED FALLOUT AFTER SETTLEMENT)
WALL STREET JOURNAL ( WWW.WSJ.COM ):
SELSKABER SER MULIGHED FOR INVESTERINGER I IRAN, HVIS SANKTIONERNE LEMPES
Flere selskaber, heriblandt energigiganterne Total og Royal Dutch Shell, bilproducenten Peugeot Citroën og de finansielle institutioner Deutsche Bank samt Ruslands Renaissance Capital, har alle deltaget i præsentationer om investeringer i Iran som en forberedelse på, at sanktioner mod landet potentielt set snart kan blive lempet. (OIL, AUTO COMPANIES MAKE PLANS TO INVEST IN IRAN IF SANCTIONS EASE)
GOOGLE KØBER STREAMINGTJENESTEN SONGZA
Google har været på indkøb og overtaget streamingtjenesten Songza. Handlen kommer til at omhandle mere end musik, fordi Songza er kendt for en teknologi, der kan tilpasse spillelisten til sin lytter ud fra tidspunkt på dagen, hvilken dag på ugen, det er, samt hvor lytteren befinder sig. (GOOGLE BUYS STREAMING-MUSIC SERVICE SONGZA)
THE GUARDIAN ( WWW.GUARDIAN.CO.UK ):
FABRIKKER HYRER FLERE MEDARBEJDERE
Fabrikkerne i Storbritannien ansætter nye medarbejdere i højt tempo for at være i stand til at følge med efterspørgslen i takt med at industriproduktionen vokser hurtigere, end den har gjort i en generation. (FACTORIES HIRE MORE STAFF AMID FASTEST GROWTH FOR 20 YEARS)
BANK OF ENGLAND LAVEDE REDNINGSPLAN FOR BANKER, DA KRISEN I EUROZONEN VAR PÅ SIT HØJESTE
Dokumenter, som Bank of England nu har offentliggjort, viser, at centralbanken under finanskrisen havde så store bekymringer om tumulten i eurozonen, at den advarede finansministeriet om, at der var behov for en omfattende nødplan, der kunne støtte de britiske banker. (BANK OF ENGLAND MADE RESCUE PLAN FOR BANKS AT HEIGHT OF EUROZONE CRISIS)
BNP PARIBAS FORTRYDER EMBEDSMISBRUG, DER LEDTE TIL 8,8 MIA. DOLLAR STOR BØDE
Jean-Laurent, BNP Paribas' administrerende direktør, siger nu, at bankens brud på sanktionerne strider mod dens principper, og at man beklager det foretagende, der ledte til en rekord stor bøde på 8,8 mia. dollar, dybt. (BNP PARIBAS REGRETS MISCONDUCT THAT LED TO RECORD 8,8BN DOLLAR FINE)
THE TELEGRAPH (WWW.TELEGRAPH.CO.UK):
TWITTER HYRER TIDLIGERE GOLDMAN SACHS-ANSAT SOM CFO
Anthony Noto, som tidligere har været ansat i Goldman Sachs, er blevet hyret af Twitter til at hjælpe selskabet til at nå en situation, hvor frygten for faldende vækst i selskabet, ikke længere er dominerende. Anthony Noto var med på bankens side, da Twitter skulle børsnoteres i november 2013. (TWITTER HIRES FORMER GOLDMAN SACHS BANKER AS CFO)
THE INDEPENDENT (WWW.INDEPENDENT.CO.UK):
TWITTER ANSÆTTER TIDLIGERE BANKMAND FRA GOLDMAN SACHS
Twitter har sikret sig den tidligere bankmand fra Goldman Sachs Anthony Noto som sin nye finansdirektør. Twitter håber, at han er manden, der kan sætte gang i væksten i selskabet igen. (TWITTER POACHES FORMER GOLDMAN SACHS BANKER AS CHIEF FINANCIAL OFFICER)
/ritzau/FINANS