Onsdagens internationale avisuddrag med Apple, Google, ECB
FINANCIAL TIMES ( WWW.FT.COM ):
APPLE FORVENTER FREMGANG I DECEMBER
Apple ser frem til en stigning i omsætningen op til julesalget efter en nedgang på 9 pct. i finansårets fjerde kvartal. (APPLE SEES RETURN TO REVENUE GROWTH IN DECEMBER QUARTER)
ALPHABET DROPPER UDVIDELSE AF FIBERNET I USA
Google-ejeren Alphabet har lagt planerne om at udvidde dets fibernet-forretning i USA på hylden. (ALPHABET HALTS PLANS TO EXPAND FIBRE NETWORKS)
VEDVARENDE ENERGIKILDER NÅR HØJERE KAPACITET END KUL
Sidste år så en rekordstigning i vedvarende energikilder, der overgik kuls energikapacitet. Dog genereres der stadig mere energi fra kul og andre fossile brændstoffer. (RENEWABLES OVERTAKE COAL AS WORLD'S LARGEST SOURCE OF POWER CAPACITY)
GOOGLE OG APPLE HAR IKKE NOK SMARTPHONES
Google og Apple kæmper med at møde den stigende efterspørgsel på smartphones efter Samsungs tilbagetrækken af den problemramte model Galaxy Note 7. (SUPPLY SHORTAGES KEEP APPLE AND GOOGLE FROM LURING SAMSUNG BUYERS)
WHATSAPP FORSVARER PRIVATPOLITIK
Tirsdag gik Facebook-ejede Whatsapp i defensiven over kritik rettet mod selskabets privatpolitik. Medstifter udtaler, at appen har begrænset med info på brugere, hvis beskeder og opkald er krypterede. (WHATSAPP FIGHTS BACK OVER CRITICISM OF NEW PRIVACY POLICY)
KÆMPE INVESTERINGER FORUDE FOR SOFTBANKS TEKNOLOGIFUND
Topchefen i Softbanks teknologiske investeringsfond, der blev lanceret sidste uge, melder ud, at fonden vil overtage virksomheder for 2-5 mia. dollar, hvilket sender rystelser gennem sektorens investeringsverden. (SOFTBANK PLANS MULTIBILLION-DOLLAR BUYS WITH $100BN TECH FUND)
WALL STREET JOURNAL ( WWW.WSJ.COM ):
DRAGHI FORSVARER ECB'S PENGEPOLITIK
Den Europæiske Centralbanks præsident, Mario Draghi, forsvarer bankens pengepolitk tirsdag ved et møde i Berlin. Draghi gjorde det klart, at banken forstætter lav-rente-politikken indtil inflationsmål nås. (DRAGHI DEFENDS ECB'S EASY-MONEY POLICIES)
EFTER FLERE ÅRS VENTEN FÅR HEATHROW GRØNT LYS TIL AT UDVIDDE
Heathrow Airport får godkendelse af den britiske regering efter flere års politisk handlingslammelse til at udvide lufthavnens kapacitet. (HEATHROW AIRPORT EXPANSION GIVEN GREEN LIGHT BY U.K. GOVERNMENT)
APPLE: IPHONE 7 VIL VENDE NEDGANG
Efter at have rapporteret det første fald i årsomsætning i femten år, spår Apple en fremgang i selskabets salg for det nuværende kvartal. Den nye iPhone 7 ventes at sætte gang i salget. (APLLE PINS HOPES ON IPHONE 7 AS PROFIT, REVENUE DECLINE)
INVESTORERS BEKYMRINGER OVERSKYGGER GM'S OG FIAT CHRYSLERS GODE REGNSKABER
Trods gode regnskaber for General Motors og Fiat Chrysler falder selskabernes aktier. Investorer er bekymrede for salget i USA og konsekvenserne af brexit. (DETROIT CAR MAKERS STALL ON WALL STREET)
CATERPILLAR NEDJUSTERER FORVENTNINGER
Caterpillars aktier falder, efter selskabet annoncerer lavere forventninger for 2017 som følge af de lave råvarepriser. (CATERPILLAR SAYS SALES WOES COULD LINGER)
THE NEW YORK TIMES (WWW.NYT.COM):
VOLKSWAGEN MÅ NU TILBAGEKØBE PROBLEMBILER I USA
Tirsdag afgjorde retten i San Francisco, at Volkswagen får tilladelse til at tilbagekøbe eller reparere de biler, hvis dieselmotorer udledte langt mere end installeret software viste. (RELIEF AT LAST FOR U.S. OWNERS OF DIESEL VOLKSWAGENS)
KØB AF TIME WARNER MODTAGER KRITIK
Telekommunikations-selskabet AT&T's planer om at købe Time Warner modtager hård kritik fra amerikanske politikere. Handlen frygtes at give AT&T for meget magt og kontrol på markedet. (WHY A MEDIA MERGER THAT SHOULD GO THROUGH MIGHT NOT)
UNDERHOLDNINGSBRANCHEN VOKSER FOR NORDKOREAS ELITE
I Nordkorea, hvor fattigdomsniveauet er højt og økonomien nærmest ikke kører rundt, lever samfundets top i sus og dus. Siden Kim Jong-un overtog magten er udbuddet af underholdning vokset kraftigt. (PIZZAS, PONY RIDES AND DOLPHIN SHOWS: BALMS FOR NORTH KOREA'S ELITE)
THE GUARDIAN ( WWW.GUARDIAN.CO.UK ):
BRITISK SUPERMARKED DROPPER KVITTERINGER MED PAPIRLØST SYSTEM
Storbritanniens største supermarked, Tesco, tester nyt kontaktløst system, der skal gøre op med krøllede kvitteringer alle vegne. I stedet får kunderne sendt en kvittering til deres smartphone for at gøre det lettere. (NEED A RECEIPT? TESCO TRIALS PAPERLESS TILL SYSTEM)
THE DAILY TELEGRAPH ( WWW.TELEGRAPH.CO.UK ):
APPLE SATSER PÅ JULESALG
Apple forventer et højere salg af den nye iPhone 7 til jul. De seneste tal har vist, at salgstallet af iPhone 7 er faldende, og for første gang siden 2001 har Apple oplevet en svækkelse af det årlige overskud. Men nu håber Apple, at efterspørgslen på deres nyeste telefon vil stige til jul. (APPLE BETS ON BUMPER CHRISTMAS TO SLOW IPHONE SALES SLIDE)
THE INDEPENDENT ( WWW.INDEPENDENT.CO.UK )
PUNDET NÅR NYT LAVPUNKT
Det britiske pund er svækket med mere end 1 pct. mod den amerikanske dollar. Det er det laveste niveau, siden pundet blev svækket med hele 6 pct. på mindre end to minutter på det såkaldte "flash crash" 7 oktober. Svækkelsen sker ugen inden, at Mark Carney, chef for Bank of England skal besvare spørgsmål om brexit. (STERLING HITS LOWEST LEVEL SINCE 'FLASH 'CRASH' AHEAD OF CARNEY TESTIMONY)
DAGENS NÆRINGSLIV (WWW.DN.NO):
TELENOR NEDSKRIVER MASSIVT I INDIEN
Telenor leverer bedre resultater for tredje kvartal end ventet og fastholder forventningerne til 2016, men nedskriver for fire mia. norske kr. i Indien. (TAR MASSIV NEDSKRIVNING I INDIA)
/ritzau/FINANS
Tags: Newspaper - Internat❯