Onsdagens internationale avisuddrag med JPMorgan, ECB og Brexit

Udgivet den 05-07-2017  |  kl. 08:28  |  

FINANCIAL TIMES (WWW.FT.COM):

KINAS REGERING TILBAGETRÆKKER LICENS TIL AT VURDERE BANKKUNDER PÅ BAGGRUND AF DERES ONLINE AKTIVITET

Den kinesiske regering har trukket planer om at give licens til at udvikle en såkaldt social kreditvurdering for forbrugere, hvor kunderne bliver vurderet på basis af deres online aktivitet, tilbage. Regeringen har valgt ikke at give licens til programmet i år, på baggrund af en stigende bekymring for interessekonflikt. (BEIJING DELAYS LICENSING TECH GROUPS TO GIVE CONSUMERS CREDIT SCORES)

ECB FORSVARER SIN ROLLE I KRISEN OM DE ITALIENSKE BANKKONKURSER

Sabine Lautenschläger, der er seniortilsynsførende i Den Europæiske Centralbank (ECB), forsvarer centralbankens rolle i sagen om de for nyligt to konkursramte italienske banker. ECB er blevet kritiseret for sin manglen på udtalelse, om at de to italienske banker ville gå konkurs, før slut juni, selvom der havde været en længerevarende bekymring om deres betalingsevne. (ECB SUPERVISOR DEFENDS ROLE IN ITALIAN BANKING CRISIS)

JPMORGAN OG VANTIV BYDER PÅ DET ENGELSKE WORLDPAY

De amerikanske virksomheder JPMorgan Chase og Vantiv har begge budt på det britiske Worldpay, som tilbyder sikre betalingsservices til virksomheder. Worldpays aktier steg med 27,7 pct. og endte på en samlet markedsværdi på 8,16 mia. pund (ca. 69,2 mia. kr.). De amerikanske virksomheder er interesserede i Worldpay på grund af selskabet europæiske marked. (JPMORGAN AND VANTIV MAKE TAKEOVER APPROACHES FOR WORLDPAY)

WALL STREET JOURNAL (WWW.WSJ.COM):

AMERIKANSKE HEDGEFONDE PROFITERER PÅ DE EUROPÆISKE MARKEDER

Amerikanske hedgefonde, der har investeret i aktier på de europæiske markeder, har et afkast på over 20 pct. i 2017. Hedgefondene der har investeret på de italienske, franske og spanske markeder, er derved foran den gennemsnitlige hedgefond, som ifølge Hedge Fund Research, kun oplevede et afkast på 3 pct. i maj. (HEDGE FUNDS FLOCK TO EUROPE, THINKING WORST IS OVER)

DEN AMERIKANSKE CENTRALBANK PLANLÆGGER OFFENTLIGGØRELSE AF NY PLAN TIL SEPTEMBER

Den amerikanske centralbank Federal Reserve indikerer, at de i september vil præsentere et forslag om at mindske porteføljen af obligationer og andre aktiver, samtidig med at den vil udskyde en yderligere stigning af renter til december. Ved at udskyde en yderligere rentestigning, kan banken få tid til at vurdere, hvordan markedet reagerer på en reduktion af centralbankens aktiver. (FED EYES SEPTEMBER ANNOUNCEMENT ON BALANCE-SHEET REDUCTION)

CLARIANT TRUES AF EGNE AKTIONÆRER TIL AT TILBAGETRÆKKE AFTALE MED HUNTSMAN

Schweiziske Clariant AG, der har indgået en fusionsaftale med det amerikanske Huntsman Corp om at skabe en ny kemikaliegigant til en værdi på 14 mia. dollar (91,6 mia. kr.), er kommet under angreb af en gruppe af virksomhedens største aktionærer, som vil afspore handlen. (CLARIANT, HUNTSMAN DEAL UNDER THREAT FROM ACTIVIST INVESTORS)

THE NEW YORK TIMES (WWW.NYT.COM):

AMERIKANSKE BILFABRIKANTER SKÆRER I MEDARBEJDERSTABEN PÅ GRUND AF ØKONOMISK NEDGANG

Amerikanske bilfabrikanter skærer i medarbejderstaben efter en økonomisk nedgang i industrien. Bilfabrikanterne har oplevet et fald i deres salgstal i en sammenhængende periode på et halvt år, med et fald på 3 pct. fra sidste år. Industrien, der ellers oplevede et rekordsalg i de to foregående år, ser ikke tendensen skifte foreløbigt, og forventer at flere medarbejdere risikerer en fyreseddel i fremtiden. (AFTER YEARS OF GROWTH, AUTOMAKERS ARE CUTTING U.S. JOBS)

THE GUARDIAN (WWW.GUARDIAN.CO.UK):

G20-LANDE FINANSIERER FOSSILE BRÆNDSTOFFER FIRE GANGE SÅ MEGET SOM VEDVARENDE ENERGI SIGER NY RAPPORT

En ny rapport fra en koalition af NGO'er afslører at G20 nationer bevilliger fire gange så meget finansiering til fossile brændstoffer, end til vedvarende energi. Rapporten er udgivet før et nærtstående G20-møde i Hamborg, og kritiserer landende for at ikke leve op til deres mål om at forbedre klimaforholdene i verden. (G20 PUBLIC FINANCE FOR FOSSIL FUELS 'IS FOUR TIMES MORE THAN RENEWABLES')

DEN FRANSKE PREMIERMINISTER VARSLER FLERE NEDSKÆRINGER I DEN OFFENTLIGE SEKTOR

Den franske premierminister, Edouard Philippe, advarer om flere nedskæringer i den offentlige sektor på grund af landets høje offentlige udgifter og gældsbalance. Eudoard Phillipe konstaterede, at den nye plan for Frankrigs økonomi blandt andet vil kombinere en nedskæring i de offentlige budgetter og en reducering i skatter, heriblandt virksomhedsskatter, for at booste det franske marked. (FRENCH PM WARNS OF MORE CUTS TO TACKLE COUNTRY'S DEBT 'VOLCANO')

SPORT DIRECTS EJER BETALTE FLERE MILLIONER EKSTRA TIL EKS-DIREKTØR FRA EGEN FORMUE

Sport Directs kontroversielle ejer, Mike Ashley, betalte ifølge den britiske landsret den tidligere direktør i virksomheden omkring 1 mio. pund (8,4 mio. kr.) i ekstra løn om året. Mike Ashley ville angiveligt holde lønningerne til andre medarbejdere nede, og udbetalte derfor pengene fra sin egen personlige formue. (MIKE ASHLEY 'PAID EX-SPORTS DIRECT CHIEF SECRET £1M-A-YEAR BONUS'

THE INDEPENDENT (WWW.INDEPENDENT.CO.UK):

BREXIT: KAMPAGNELEDER BAG VOTE LEAVE INDRØMMER AT BREXIT KAN VÆRE EN FEJL

Dominic Cummings, der var kampagneleder på den britiske Vote Leave kampagne under valgkampen for brexit, trækker sin holding om et nej til EU tilbage og udtaler, at han mener at folkeafstemningen var en dum ide. Dominic Cummings var blandt andet skaberen af den 350 mio. pund (2964,7 mio. kr.) dyre NHS-busreklame, som indeholdte buskabet om at give flere penge til det britiske sundhedssystem end at sende pengene til EU. (BREXIT: VOTE LEAVE CHIEF WHO CREATED £350M NHS CLAIM ON BUS ADMITS LEAVING EU COULD BE 'AN ERROR')

/ritzau/FINANS

Mariannne Kromann Hellesen

Seneste nyheder