Onsdagens internationale avisuddrag med Wells Fargo, Uber og Barroso
FINANCIAL TIMES ( WWW.FT.COM ):
BAYER TÆT PÅ MONSANTO-AFTALE FOR 66 MIA. DOLLAR
Det tyske medinicalselskab Bayer har gennem længere tid lagt bud ind på det amerikanske landbrugskemiselskab Monsanto uden succes. Nu tyder forlydender dog på, at opkøbet mere eller mindre skulle være på plads for lige under 130 dollar per aktie eller samlet 66 mia. dollar. (BAYER CLOSES IN ON $66 BN DEAL WITH MONSANTO)
WELLS FARGO IKKE LÆNGERE MEST VÆRDIFULDE BANK
Amerikanske Wells Fargo er ikke længere verdens mest værdifulde bank målt på markedsværdi. Rivalen JPMorgan Chase har nu overtaget med en værdi på 236 mia. dollar, efter at Wells Fargo har været ramt af en større skandale omkring medarbejderfusk. (WELLS FARGO LOSES STATUS AS WORLD'S MOST VALUABLE BANK)
STIGENDE INDKOMSTER TRODSER VALGKAMPSRETORIK I USA
Husstandsindkomster i USA steg sidste år med 5,2 pct. justeret for inflation. Således bedres formuen hos den amerikanske middelklasse, hvilket går imod retorikken fra den igangværende valgkamp, hvor der bliver tegnet et mere broget billede. (RISING US INCOMES DEFY ELECTION NARRATIVE)
WALL STREET JOURNAL ( WWW.WSJ.COM ):
WELLS FARGO-CHEF OVEN PÅ SKANDALE: DET ER MEDARBEJDERNES SKYLD
Den amerikanske storbank Wells Fargo måtte for nylig fyre flere tusinde ansatte, efter de havde snydt og unødigt oprettet konti for at nå salgsmål. Administrerende direktør i Wells Fargo John Stumpf mener ikke, det er systemet, men de ansatte, der er noget galt med. (WELLS CEO ON SALES SCANDAL: EMPLOYEES TO BLAME)
HANJIN-SKIBSSALG TYDER PÅ INGEN HJÆLPEPAKKE
Et ophørsudsalg af tre skibe fra det konkursramte Hanjin Shipping's flåde er et klart tegn på, at den Sydkoreanske regering ikke har planer om at hjælpe selskabet ud af sine økonomiske problemer. (HANJIN TROUBLES FORCE SHIP SALES)
OLIE- OG GASINVESTERINGER FALDER FOR ANDET ÅR I TRÆK
Ifølge en rapport fra det International Energiagentur falder investeringer i olie- og gasfelter i 2016, ligesom det var tilfældet i 2015. Dette vil være det længste fald i næsten 50 år. (OIL, GAS-FIELD INVESTMENT SET TO FALL FOR TWO STRAIGHT YEARS)
THE GUARDIAN ( WWW.GUARDIAN.CO.UK ):
BARROSO SLÅR TILBAGE MOD BRUXELLES-KRITIK
Den tidligere formand for EU-kommissionen José Manuel Barroso slår nu tilbage mod kritikere af hans nye job som formand for investeringsbanken Goldman Sachs International og insisterer på, at han vil handle med integritet og diskretion i sin nye stilling. (BAROSSO HITS BACK AT BRUSSELS OVER INQUIRY INTO GOLDMAN SACHS ROLE)
UBER MENER LONDON-BORGMESTER DISKRIMINERER CHAUFFØRER
Londons borgmester Sadiq Khan har annonceret en taxa-pakke, der skal gavne taxakørslen i byen med blandt andet nye holdepladser og støtte til køb af miljøvenlige taxaer. Kørselstjenesten Uber føler i den henseende, at borgmesteren tilgodeser de traditionelle taxa-selskaber over eksempelvis Uber. (UBER SAYS LONDON MAYER DISCRIMINATING AGAINST ITS DRIVERS)
THE INDEPENDENT (WWW.INDEPENDENT.CO.UK):
VERDENS STØRSTE SELSKABER TJENER MERE END FLESE LANDE TILSAMMEN
Verdens ti største selskaber har en samlet omsætning på 2900 mia. dollar, hvilket er større end 180 landes indtægter tilsammen. Det viser et studie fra Global Justice Now, der kombinerer selskaber og lande på en liste over indtægter. På listen ligger amerikanske Walmart nummer ti over lande som Spanien, Australien og Mexico. (WORLD'S LARGEST CORPORATIONS MAKE MORE MONEY THAN MOST COUNTRIES ON EARTH COMBINED)
/ritzau/FINANS
Tags: Newspaper - Internat❯
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1180
- næste ›