Onsdagens obligationer: Renterne holdt sig til udgangspunktet

Udgivet den 09-01-2013  |  kl. 17:14  |  

Det danske obligationsmarked holdt sig inden for et snævert spænd på en nøgletalsfattig onsdag, hvor tyske data for industriproduktionen ikke formåede at sætte gang i udsvingene. Investorerne skuer nu frem mod torsdagens rentemøde i Den Europæiske Centralbank, som ventes at holde renten uændret.

Renten på den toneangivende, danske statsobligation med udløb i 2023 endte 1 basispoint lavere i 1,52 pct. Det kunne lidt skuffende tal for industriproduktionen i Tyskland ikke ændre på. Industriproduktionen steg 0,2 pct. i november fra oktober. Det var noget svagere end en ventet stigning på 1,0 pct. Der var dog en formildende omstændighed, at tallet for oktober kun faldt 2,0 pct. og ikke som tidligere meddelt 2,6 pct.

Derimod steg den toårige, portugisiske statsrente for femte børsdag i træk - denne gang med 14 basispoint til 3,61 pct. De portugisiske statsobligationer er kommet under pres som følge af spekulationer om, at Portugal vil følge i Irlands fodspor og udbyde statspapirer gennem bankerne. Det fortæller Søren Mørch, chef for handel med statsobligationer i Danske Bank, til Bloomberg News.

Den Europæiske Centralbank ventes på torsdagens rentemøde at fastholde sin ledende rente på 0,75 pct. Det mener hele 50 ud af de 55 analytiker og økonomer, som Bloomberg News har spurgt.

/ritzau/FINANS

Michael Lund +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

06:30 Kalender med link - mandag den 3. marts
17:52 Europa/lukning: Trumps toldvarsel gav trykket fredagsstemning
17:15 Fredagens obligationer: Marginale rentefald præget af Trumps toldvarsler og inflationstal
17:14 Fredagens aktier: Teknisk fremgang til Novonesis mens Trump lagde låg på stemningen
15:46 USA/åbning: Nvidia atter under pres i let rød start
15:40 Nye inflationstal baner vej for rentenedsættelse i ECB - kan ske allerede torsdag
15:03 Tørlastindeks fortsætter grøn stime med 12. dag med plus
14:25 USA/tendens: Inflationstal tager fokus inden ventet grøn start
13:24 Greenmobilitys strategiskifte gav pote i 2024: Mere vækst venter i 2025
13:09 Trump er ved at miste grebet om Wall Street: Investorer vil snart håbe på indgreb
13:05 Gubra-aktien ramt af mindre fokus på succesfuld kontraktforretning vurderer Kempen
12:59 Skakos finansdirektør takker af efter knap tre år
12:58 Europa/aktier: Trumps toldvarsel giver trykket fredagsstemning
12:19 Obligationer/middag: Små rentefald præget af Trumps toldtrusler
11:51 Aktier/middag: Småsur fredagstemning med teknisk fokus på Novonesis og Coloplast
11:40 Europæiske inflationstal til den lave side presser renterne lidt ned
11:35 Gubra sendes til tælling efter årsregnskab
10:53 GN nærmer sig laveste niveau siden 2023 på Trumps toldtrusler
09:23 Aktier/åbning: Mærsk går til bunds oven på de seneste toldtrusler fra Trump
09:17 Aarsleff-aktien falder 7 pct. efter regnskab: Indtjeningen skuffer analytikerne