Onsdagens obligationer: Små rentehop med fokus på ECB-taler og forbrugertillid

Udgivet den 23-10-2024  |  kl. 17:07  |  

Renterne kravlede marginalt op onsdag, hvor dagens fokus lå på taler af fremtrædende medlemmer af Den Europæiske Centralbank (ECB) samt nye forbrugertillidstal fra eurozonen.

Renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation steg onsdag til 2,16 pct., som var et enkelt basispoint højere end tirsdagens lukkerente.

Dermed faldt der lidt mere ro på udsvingene efter en stigning på 3 basispoint tirsdag samt mandagens noget mere markante renteplus på 9 basispoint.

Onsdagens kalender var spækket med taler fra ECB-medlemmer, men der var særligt fokus særligt på talen af bankens topchef, Christine Lagarde, som gik på talerstolen klokken 16.

Her lød det, at centralbanken indtil videre er tilfreds med sine fremskridt, efter at det er lykkedes ECB at sende inflationen under 2 pct.

Samtidig lyder det dog, at "ECB har grund til at tro", at inflationen atter vil kravle over 2 pct. i de kommende måneder.

ECB-talerne fortsætter ud på aftenen, hvor portugisiske Mario Centeno går på som sidste taler klokken 21.

Forbrugertilliden i eurozonen så en lille bedring i oktober til minus 12,5 fra minus 12,9 i september, viste den foreløbige opgørelse for måneden.

Udviklingen flugtede dermed helt med økonomernes forventninger, da de ifølge Bloomberg News netop havde ventet et tal på minus 12,5 i onsdagens opgørelse.

Fra morgenstunden var der også nye tal for den danske forbrugertillid. Overordnet faldt forbrugertilliden i Danmark til minus 8,9 fra minus 6,8 måneden før, viste tal fra Danmarks Statistik.

Tilbagegangen skyldes hovedsageligt forbrugernes syn på deres egen nuværende og fremtidige økonomiske situation, lød det fra Danmarks Statistik.

.\\˙ MarketWire

Frederik Olling Milbæk

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Market Close❯ 

Seneste nyheder

17:50 Europa/lukning: Svenske aktier i hopla i regnskabstungt europæisk marked
17:37 Onsdagens aktier: Rederier tyngede og banker trak op i lettere negativt C25-indeks - KORR
17:23 Onsdagens aktier: Rederier tyngede og banker trak op i lettere negativt C25-indeks
17:15 Onsdagens aktier: Rederier tyngede og banker trak op i lettere negativt C25-indeks
17:07 Onsdagens obligationer: Små rentehop med fokus på ECB-taler og forbrugertillid
16:24 Baltic Dry-indekset falder for syvende dag i træk
16:05 Det amerikanske boligsalg skrumpede uventet i september
16:05 Eurozonens forbrugertillid viser som ventet marginal bedring i oktober
15:56 USA/åbning: Vestas-rival trodser rød aktiestemning anført af McDonald's
15:01 ECB-topfolk er uenige om størrelsen på næste rentenedsættelse
14:58 USA/tendens: Udsigt til rød aktieåbning med McDonald's i negativt fokus
14:41 Lundbeck forsigtigt optimistisk omkring Rexulti-godkendelse i PTSD
14:07 NNIT får lavere anbefaling hos Carnegie efter nedjustering
13:44 Europa/aktier: Svensk trekløver topper i regnskabstungt europæisk marked
13:11 Lundbeck-topchef har fundet mange svar på fremtidens udfordringer over det seneste år
12:54 Vestas' store amerikanske rival leverer nyt milliardunderskud
11:57 Obligationer/middag: ECB-taler og forbrugertillidstal tager fokus på flad rentedag
11:43 Aktier/middag: Små udsving i regnskabspræget marked
11:31 DSV OVERBLIK Q3: Stærk udvikling i luft- og søfragt bag indtjening lidt over forventning
11:28 Spar Nord opjusterer forventningerne til overskuddet i 2024