OPTAKT Vestas Q4 4/2: Spareplanens frugter skal høstes

Udgivet den 31-01-2014  |  kl. 14:28  |  

To hårde år med restruktureringer skal begynde at bære frugt for Vestas i tirsdagens årsregnskab for 2013. Der er lagt op til, at den nye Vestas-direktør, Anders Runevad, kan slå en lysere tone an efter de store besværligheder, der har præget selskabet og i august førte til fyringen af den mangeårige chef, Ditlev Engel.

Både resultaterne for det travle fjerde kvartal af 2013 og især udsigterne for 2014 vil afspejle det slankere, mere fleksible og endelig overskudsgivende Vestas, der er formet af de store spareplaner, venter markedet.

- 2014-guidancen er det vigtigste. Selvfølgelig er det også vigtigt, hvordan det er gået i fjerde kvartal, og at de leverer en stærk afslutning. Men alt andet lige, så er det vigtigere, hvad de kommer til at sige om især driftsindtjeningen i 2014, understreger Vestas-analytiker Klaus Kehl fra Nykredit over for Ritzau Finans.

Selv med de store forbedringer i indtjeningen i fjerde kvartal - i snit ventes der en overskudsgrad på mere end 9 pct., langt over de seneste mange kvartaler - vil 2013 stadig give et underskud på bundlinjen, er analytikerne enige om ifølge et estimat indsamlet af SME Direkt for Ritzau Finans.

Men når snakken falder på 2014, burde tonerne være langt mere optimistiske.

Organisationen er skåret til - omkring 7000 ansatte har forladt selskabet på bare to år, så de faste omkostninger er reduceret betragteligt - og Vestas nye ledelse vil i regnskabet afsløre sin nye strategiplan. Selskabet har i forvejen lovet at forbedre indtjeningen og pengestrømmene, og at Vestas stadig skal være markedsleder. Spørgsmålet er, hvor konkret planen bliver.

- Det optimale ville være, hvis de melder meget håndgribeligt ud, hvad de går efter af for eksempel overskudsgrad og vækst. Men det er svært at forudsige, og der er også mulighed for, at de melder konservativt ud, både for 2014 og længere frem, i lyset af hvad de har været igennem, pointerer Klaus Kehl, og uddyber:

- Vestas har rimelig gode forudsætninger for at komme med udmeldinger om 2014 og 2015, for de er kommet langt med restruktureringsplanen, har haft en god ordreindgang og har mulighed for to meget gode år i USA med de store rammeaftaler, der er indgået. Men det er notorisk en usikker branche, og det er måske noget, de historisk set ikke har fokuseret nok på, så derfor må de tage højde for den usikkerhed.

Markedet venter i snit, at indtjeningsgraden (EBIT) skal stige til 6,3 pct. i 2014 fra et niveau på lidt over 2 pct. før særlige poster og omkring 1 pct. efter særlige poster i 2013. Omsætningen ventes desuden at stige med omkring 15 pct., og det bør alt i alt give anledning til første overskud på bundlinjen siden 2010.

Analytikernes forventninger til Vestas regnskab for fjerde kvartal af 2013:

#

mio. euro Q4 13(e) Q4 12 FY 12 FY 13(e) FY 14(e)

----------------------------------------------------------

Omsætning 1990 2512 7216 5713 6612

- heraf service 281 223 886 975 1043

Omstrukturering -11 -76 -174 -36 0

EBITDA 284 190 299 522 838

EBIT før s.p. 184 155 4 130 415

Særlige poster 0 -409 -527 -74 0

EBIT 184 -330 -697 56 415

EBIT-margin (%) 9,2 -13,1 -9,7 1,0 6,3

Resultat før skat 165 -325 -713 -61 390

Resultat efter skat 187 -618 -963 -113 281

Frie pengestrømme 794 416 -359 987 69

Ordreindgang (i MW) 2038 1123 3738 5870 5249

----------------------------------------------------------

#

(e) = medianestimat indsamlet af SME Direkt for Ritzau Finans blandt op til otte analytikere.

Fem af analytikerne anbefaler køb af Vestas-aktien, mens to har en neutral anbefaling og en har en salgsanbefaling. Det gennemsnitlige kursmål blandt syv analytikere lyder på 201 kr.

Regnskabet offentliggøres tirsdag 4. februar omkring kl. 7.30.

/ritzau/FINANS

Mathias Stigsgaard +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

09:18 Sydbank: Ser mulighed for lille positiv afsmitning til Vestas efter rivals meldinger
09:14 Aktier/åbning: Genmab og Ambu indtager C25-toppen før inflationstal
08:57 Obligationer/åbning: Flad start for renten før inflationstal og Powell-tale
08:55 Sydbank: Ser mulighed for lille positiv afsmitning til Vestas efter rivals meldinger
08:20 DFDS vil investere milliarder i batteridrevne skibe
08:18 Aktier/tendens: Novo og Genmab stjæler rampelyset forud for inflationstal
08:03 Sydbank: Fortsat forsigtighed i Ambus prognose - genopbygger stadig investortilliden
08:00 Fremgang i museumsbesøgene i 2023
08:00 Fortsat færre færgepassagerer end før COVID-19
07:59 Vestas-rival godt fra start i 2024 med indtjening noget over forventningerne
07:57 Sydbank: Fortsat forsigtighed i Ambus prognosen - genopbygger stadig investortilliden
07:33 GN og Demant-rival ser signifikante produktlanceringer accelerere væksten i 2024/25
07:31 Ambu leverer bredt funderet vækst og skærer endnu en luns af gælden
07:22 Råvarer: Oliepriserne stiger mens markedet venter inflationsindikatorer og Opec-rapport
07:20 Ambus overskud lander på linje med det ventede efter stærkt kvartal
07:15 Obligationer/tendens: Flad rentestart i sigte med fokus på inflation og Powell
06:45 Asien: Blandet stemning sætter gang i pendulsving
06:34 Rundspørge: Udsigt til to amerikanske rentesænkninger i år
06:34 FLSmidth får løftet kursmålet hos Carnegie før regnskab
06:34 Svitser får indledt dækning med købsanbefaling af HSBC