Optimisme i erhvervslivet
Der breder sig en stigende optimisme i erhvervslivet, og virksomheder begynder nu sågar at bebude nyansættelser i de kommende måneder. Det skriver Morgenavisen Jyllandsposten.
En ny analyse fra Dansk Erhverv viser, at de 20.000 medlemsvirksomheder i gennemsnit venter godt en stigning på 1 pct. i beskæftigelsen i løbet af de næste tre måneder.
- I lang tid har virksomhederne skåret og skåret hårdt i staben. Nu kan en del af dem mærke på ordrebøgerne, at det ikke går så stærkt ned ad bakke som før, måske flader det endda ud, og så tør de godt hyre folk igen, siger cheføkonom Jens Brendstrup fra Dansk Erhverv til avisen.